Arli hædret med cirkuspris

Arli hædret med cirkuspris

Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Avedørelejren dannede forleden rammen om overrækkelsen af årets cirkuspriser.

Kulturminister Mette Bock overrakte dansk cirkus- og artistverdens fornemste pris, "Den Danske Cirkuspris", til cirkusdirektør Martin Arli, som tillige er formand for Cirkusdirektørforeningen. Den Danske Cirkuspris 2018 bestod af et maleri, skabt af maleren Viggo Salting.

Årets talentpris - et diplom samt et beløb på 10.000 kr - sponseret af Simon Spies Fonden -gik til Charmaine Berdino fra Cirkus Arena. Prisen blev overrakt af Hvidovres borgmester Helle Adelborg.

Prisen for årets bedste nummer tilfaldt Duo Solys fra Zirkus Nemo, - prisen bestod af et diplom samt et beløb på 750 Euro.

Sluttelig overrakte Cirkusdirektørforeningens formand Martin Arli indsatsprisen til borgmester Anders Gerner Frost, Prisen, gik til den politiker eller offentlige person, der har gjort mest for cirkus i det forgangne år. Gribskov kommune, hvor Anders Gerner Frost er borgmester, ønsker at være landets mest cirkusvenlige kommune.

menu
menu