AT BLIVE BEHANDLET ORDENTLIGT

AT BLIVE BEHANDLET ORDENTLIGT

Det bør være en selvfølge, at den faste hjemmehjælper også har tid til en kop kaffe og en snak bare en gang i mellem, skriver MICHAEL SABROE:

For Det Konservative Folkeparti i Hvidovre handler det ikke om flere hænder, men om de rigtige hænder.

Det handler ikke om flere ledere og flere konsulenter og flere undersøgelser, men om rigtige ledere, der kan lede ud fra en stærk politisk kultur, hvor borgeren er centrum.

Ikke flere ” ikke nu, kan du ikke se vi sidder i møde” holdninger.

Vi mener, at god lokal ledelse, både på vore plejehjem og i ældreplejen er vejen frem. Vi er ikke bange for at slå fast at flere leverandører og friere valg for borgeren bør være vejen frem.

Er der nogen, der mener at plejen blev bedre for de borgere, hvor aftalen med det private firma blev lukket og plejen trukket hjem til Hvidovre Kommune?

At borgeren oplever en fast hjemmehjælper bør være en selvfølge. At borgeren og pårørende oplever en fast kontaktperson med ansvarlighed og kompetencer bør være en selvfølge. Denne faste kontaktperson er vigtig for kontakten mellem sygehus, hjemmepleje, den praktiserende læge er ikke altid velfungerende. Årsagerne er mange og det er behov for en kommunal kontaktperson, der kan tale borgerens sag og tage ansvar, også når eks hospitalet sender borgeren hjem fredag aften.

Det bør være en selvfølge, at den faste hjemmehjælper også har tid til en kop kaffe og en snak bare en gang i mellem.

Vi tror bestemt ikke på, at episoder som dem i Århus finder sted i Hvidovre, men det er beskæmmende at høre flere faste medlemmer af Ældre og Sundhedsudvalget sige ” vi ved det ikke, for vi må stole på vore ledere og vor forvaltning.

Til behagelig orientering kan vi oplyse at det gjorde de også i Århus.

Mon der ikke er en par rådmænd, der ønskede at de havde forladt mødebordet og var taget rundt på plejehjemmene i sit ansvarsområde og havde taget temperaturen?

En positiv kultur kommer oppefra og det betyder at det er legalt også at sige farvel til medarbejdere, der ikke passer ind i kulturen, hvis det er det der skal til. Det vil være bedst for alle parter

Det er jo borgere, det handler om, ikke regneark. Vor ældrepleje skal være blandt den bedste i landet, vi tror det sker ved at pengene følger borgeren. Vi skal have omsorg efter behov og ikke efter tabeller, for så kommer borgeren i centrum. Det skylder vi vores ældre.

Michael Sabroe

Bestyrelsesmedlem

Det Konservative Folkeparti i Hvidovre

menu
menu