Avedøre-sejr i målrig kamp

Avedøre-sejr i målrig kamp

FODBOLD: Mange havde regnet med at Avedøres 2. hold kunne sikre sig oprykning til serie 2 i udekampen mod Viby/Gadstrup, men da begge hold har sat “dumme point” til på det sidste, er tingene stadig uafklaret.

Det blev igen en målrig kamp for Avedøres DS-reserver. Der blev denne gang scoret ni mål, men det kunne have været måske 20 flere, hvis chancerne var blevet udnyttet. Slutfacit blev dog en 4-5 sejr til Avedøre, selv om man, med en række gule kort i de sidste 10 minutter, måtte slutte med kun ni mand.

Bedst hos Avedøre var Kim Gurskov og Anders Vibe Kjøller.

menu
menu