Borgermøde om Hvidovre Havns fremtid

Borgermøde om Hvidovre Havns fremtid

Hvidovre Havn er et unikt, rekreativt område, der danner ramme for mange forskellige aktiviteter for kommunens borgere og foreninger hele året rundt. Hvidovre Kommune ønsker fremadrettet at sikre de gode rammer for livet på og ved havnen, og at inddrage byens borgere i dialogen om fremtidens Hvidovre Havn.

Hvidovre Kommune inviterer derfor til borgermøde og debat om havnens fremtid onsdag den 23. oktober kl. 19.00-21.00 på Hvidovre Hovedbibliotek.

På mødet vil man kunne høre nærmere om Hvidovre Havns nuværende stand og komme med ideer, forslag og input til udviklingen af havnen og havneområdet. Havnens klubber og foreninger vil desuden præsentere deres egen visionsplan for området.

Programmet for aftenen byder på velkomst v/borgmester Helle Adelborg. En Status på molernes stand og havnen i øvrigt ved direktør Gert Nelth, samt en præsentation af “Klubbernes Visionsplan – Hvidovre Havn 2019 Derefter er der dialog og drøftelse om Hvidovre Havns fremtid og aftenen slutter med en opsamling på mødet ved direktør Gert Nelth.

menu
menu