Borgermøde om ny kulturpolitik

Borgermøde om ny kulturpolitik

Dialog og høring i morgen aften om Hvidovres nye kultur- og fritidspolitik

Sommerens borgermøde og offentlig workshop om kommunens kommende Kultur- og Fritidspolitik i Frihedens Idrætscenter, gav plads til gode snakke, forslag, ideer og inspirerende debatter om fremtidens kultur- og fritidsliv. Hvidovre Kommune kan nu præsentere et udkast til en ny kultur- og fritidspolitik, der blandt andet er blevet til på baggrund af borgerbidragene.

Udkastet til den nye kultur- og fritidspolitik vil blive præsenteret på et borgermøde i morgen onsdag den 4. december kl. 19.00-21.00 på Hvidovre Hovedbibliotek. På mødet får du mulighed for at diskutere udkastet med medlemmerne af Hvidovre Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.

Du kan desuden finde og læse udkastet til politikken på mithvidovre.dk/politik. Kommentarer og høringssvar kan indsendes til kof@hvidovre.dk til og med den 6. januar 2020. Du kan også skrive en kommentar på Hvidovre Kommunes Facebookside.

menu
menu