Cirka 340 BORGERE MISTER NU DERES STABILE HJEMMEHJÆLP

Cirka 340 BORGERE MISTER NU DERES STABILE HJEMMEHJÆLP

De ældre har også en fremtid og bør da skal spørges, skriver ALLAN DØNKJÆR:

En tung stemning breder sig blandt ældre borgere i Hvidovre Kommune. Omkring 340 borgere står til at miste deres gode stabile dedikerede hjemmehjælpere fra Get Care.

Ængstelighed om fremtiden udtrykkes blandt borgerne og som pårørende bliver man bekymret.

Get Care’s personale hjælper og glæder ældre gennem deres daglige virke. Det er skandaløst at Hvidovre Kommune i besparelsens og effektivitetens tegn, bortvælger Get Care! Netop Get Care som i den grad er opbyggende i det trygge ældreliv med forudsigelighed og genkendelighed, personlighed og varme, hvilket er værdier som styrker livskraften hos mennesker!

Skuffet over jer!

Jeg er skuffet over at de folkevalgte fra Enhedslisten, SF, og Socialdemokratiet har glemt at spørge de ældre selv om, hvad ønskerne for deres fremtid er! For som ældre er der stadigvæk en fremtid! Dette kan dræbe lysten til fremtiden for mange! Er det sådan et samfund I selv vil blive gamle I? De par kroner, hvis det er det der trykker? Er det det værd?

Med kærlig hilsen

Allan Dønkjær

menu
menu