Clara flytter ind til naboen

Clara flytter ind til naboen

Frisør Clara Velvære flytter på fredag den 7. juni lige ind ved siden af. Salonen har nu indrettet sig i et større lokale, (hvor UN-Brocken tidligere havde domicil) på Hvidovrevej 107.

- Udover vi nu er flyttet til større lokaler, udvider vi også med to frisører, Camilla som har været frisør siden 2005, hun har speciale i pageklip og har været fast frisør samme sted i over 12 år. Derudover har vi fået fat i Gitte som bl.a. har været frisør 2 år i London, hende vil du møde som afløser hver lørdag, siger Tina Kjøller, - og så har vi fået en behandler der udføre mesoterapi, samt permanent makeup.

- Vi er også i gang med at lave en Barber afdeling som den første i Hvidovre. Vi har en gæstefrisør, Ahmad fra Libanon, som vi håber kan fortsætte, han kommer fra den 9. juni og i 14 dage. Ahmad er ekspert i at klippe med maskine/ armicut, han er uddannet barber med skum, guldmasker, give damp og perfekt til at klippe faid kun til herrer. Vi vil lave nogle helt speciale priser med en kombi med klip og skægklip, eller far og søn klip i de 14 dage, slutter Tina Kjøller.

- Vi har også udvidet med 2 behandlerrum, og 2 negle borde, hvor Julie har fået det ene, Julie er husets faste negle og vippe tekniker, derudover er vi heldige at kunne tilbyde nye behandlinger hos Christina som ejer AltidSmuk klinikken, Christina udføre Permanent makeup samt non- invasiv mesoterapi til hele kroppen.

I forbindelse med flytningen og udvidelsen afholdes reception på fredag den 7. juni kl. fra kl. 16-19.00.

menu
menu