Cykelbro lukker motorvejen

Cykelbro lukker motorvejen

København etablerer cykelbro over Folehaven på kanten af Hvidovre lørdag nat

Etableringen af en ny 32 meter lang og 45 ton tung cykel- og gangbro over Folehaven - for enden af Sønderkær - betyder, at Holbækmotorvejen lukkes lørdag aften og natten til søndag.

- Holbækmotorvejen og Folehaven er en stærkt befærdet strækning, og det ville medføre store problemer for hverdagstrafikken, hvis vi skulle afspærre dele af vejen i en længere periode. Derfor har vi i stedet valgt at lukke af henover aften og nat, så hele montagen kan udføres i ét hug. På den måde får entreprenøren også arbejdsro til at gennemføre dette meget krævende og spektakulære løft, siger centerchef Henriette Hall-Andersen fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

Tilskuere velkomne

Etableringen af broen forventes at tage 13 timer, men selv om vejstrækningen er lukket, så kan nysgerrige dog sagtens følge med i forsvarlig afstand fra arbejdet.

- Forvaltningen (københavns, red.) har arrangereret med entreprenøren, at interesserede tilskuere gerne må møde op, hvis man vil se, når det 32 meter lange og 45 ton tunge brofag bliver løftet på plads. Vejen bliver afspærret, og kranerne kørt i stilling fra kl. 21 lørdag aften, og forventningen er at selve løftet vil finde sted imellem kl. 22 og 23. Tilskuere kan møde op ved arbejdsskurene i krydset Vigerslevvej/Folehaven, hvor der vil være opsat en sikkerhedsafspærring, så man ikke kan komme til at forstyrre entreprenøren, skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.red

Cykelbroen ligger og venter...

Cykelbroen ligger og venter...

Når Holbæk-motorvejen lukkes lørdag fra kl. 21 til søndag kl. 10 vil bilister i stedet kunne benytte den omfartsvej igennem Hvidovre.

Når Holbæk-motorvejen lukkes lørdag fra kl. 21 til søndag kl. 10 vil bilister i stedet kunne benytte den omfartsvej igennem Hvidovre.

menu
menu