Dario starter teatersæonen i kometen

Dario starter teatersæonen i kometen

Dario Campeotto har valgt at fejre sit 60 års jubilæum med en turné med et musikalsk foredragsshow.

Publikum kan opleve kunstneren helt tæt på og få hele historien om Dario. Som den eminente og humørfyldte fortæller han også er, vil han berette anekdoter fra et langt liv i showbiz, og med sikker hånd strø sang-eksempler undervejs. Publikum kan se frem til sange fra både musicals og operetter, revy, og naturligvis Grad Prix-sejren med “Angelique”.

Faktisk fyldte Dario 80 år den 1. februar 2019, men som Dario siger;

- Hvorfor skulle jeg stoppe? Stemmen er der stadig, det holder mig i gang at komme rundt og optræde - og jeg elsker det!...

Og nu kan publikum kan opleve Dario Campeotto i sit 60 års jubilæumsshow her i Hvidovre. Den første forestilling i Hvidovre Teaters teatersæson 2019/2020, - her efter det fantastiske 50 års jubilæet i Hvidovre Teaterforening. Publikum kan også se frem til en hyldest af Dario Campeottos ven Tommy Seebach.

- Vi er stolte over, at kunne byde publikum velkommen til Darios 60 års jubilæumsshow i vores første forestilling i teatersæson 2019/2020, lyder det fra Hvidovre Teaterforening.

Dario Campeottos 60 års jubilæumsforestilling spiller lørdag den 21. september kl. 16.00 i Medborgersalen “Kometen” på Hvidovrevej.

Et godt råd: Skynd dig, at købe billet enten på tlf. 36 49 66 06 onsdag og torsdag ml. kl. 10- 15, eller på hjemmesiden hvt.billetexpressen.dk - man kan også prøve at tage chancen, og komme i døren en 1/2 time før forestillingen og købe billet, men...

menu
menu