De søger flere "bedstemødre"

De søger flere "bedstemødre"

Mormorordningen søger en bedste, en mormor eller en farmor til at afhjælpe den stigende efterspørgsel

Mormorordningen er en forening i Hvidovre kommune, der passer syge børn i eget hjem.

Er du ude af arbejdsmarkedet og føler du stadig har overskud til at bruge nogle timer i vores forening, hører vi meget gerne fra dig. Man skal stå til rådighed minimum to dage om ugen.

Man aflønnes med en mindre fast timesats.

- Samvær med de øvrige søde mormødre vægtes højt. Vi har to større arrangementer om året, samt aftener hvor mange aktuelle emner og kursustilbud behandles. Der er for øjeblikket ansat 13 mormødre i foreningen, siger Kirsten Jepsen.

Foreningen bliver i år 20 år, det markeres i majmåned for foreningens medlemmer.

For yderligere information er du meget velkommen til at kontakte overmormor Kirsten Jepsen på tlf. 42 41 19 38.

menu
menu