Deltag som Fighter til Stafet For Livet Hvidovre 2019

Deltag som Fighter til Stafet For Livet Hvidovre 2019

Har du på et tidspunkt hørt ordene “du har kræft”? Så er du Fighter og dermed æresgæst ved Stafet For Livet. Stafet For Livet er et meningsfuldt døgn, hvor der bliver sat fokus på kræftsagen

Den 31. august til den 1. september, er der igen Stafet For Livet på Hvidovre Stadion. Stafetten varer et døgn, for at vise, at det er hårdt arbejde døgnet rundt at kæmpe mod kræften. Og som Fighter ved du, hvad det vil sige at kæmpe. Stafet For Livet er en anledning til at give håb til dem som kæmper, men også til at mindes dem, vi har mistet. Det sker gennem oplysning, aktiviteter, underholdning og indsamling til Kræftens Bekæmpelses arbejde.

Fighterne går stafettens første runde i fællesskab. Der er en smuk samhørighed når Fighterne, iført deres gule t-shirts, sætter stafetten i gang. Stafet For Livet giver en unik mulighed for at finde et positivt fællesskab med andre, som står i samme situation som dig. Det, at man i fællesskab kæmper mod denne frygtelige sygdom, tænder håb og giver styrke.

Det er gratis at deltage i stafetten som Fighter og man behøver kun at deltage, så længe man har overskud til. Det er en dag, hvor håb, hygge og fællesskab er i fokus. Kom og vær en del af et fællesskab, hvor der er forståelse og plads til alle.

Vil du vide mere om at være Fighter til Stafet For Livet Hvidovre 2019, kan du finde det her, hvor du også kan tilmelde dig: stafetforlivet.dk/stafet/hvidovre/deltag-til-stafetten/deltag-som-fighter.

menu
menu