DERFOR BLEV DET FARVEL TIL KONSERVATIVE I HVIDOVRE

DERFOR BLEV DET FARVEL TIL KONSERVATIVE I HVIDOVRE

STEEN ØRSKOV og LISA SKOV om hvad der ”gik galt”

I april forlod Lisa Skov og Steen Ørskov Det Konservative Folkeparti og blev løsgængere. Det skyldtes interne ting, hvorfor vi egentlig ikke havde tænkt os at kommentere det yderligere. På vælgerforeningsformandens opfordring i Lorry, og da vi ofte får spørgsmål om det, vil vi nu give vores version, slå en streg i sandet og komme videre.

Uenigheden

I den Konservative bestyrelse blev der fremsat forslag om at indføre en ny lokal regel. Hvis der var politiske diskussioner, hvor der var uenighed, skulle bestyrelsen (som er valgt til at varetage vælgerforeningens opgaver) og kommunalbestyrelsesmedlemmerne (som er valgt af vælgerne til at tage sig af det politiske) kunne stemme om det, og hvis der fx var et snævert flertal for en bestemt holdning, så skulle KB-medlemmerne indordne sig og stemme, som flertallet mente !

Vi troede ikke vore egne ører. Som politiker er man ene bundet af sin egen overbevisning – og for folketingsmedlemmer er det direkte skrevet i grundlovens § 56, at man ikke er forpligtet udover dette. Det gælder naturligvis principielt for alle politikere. Desuden er det sådan, at man kan blive gjort personligt ansvarlig – også økonomisk – for de beslutninger man træffer, så for os er det logisk, at reglen er grotesk og noget, som ledere i det gamle DDR må se på med misundelse !

Vi fandt forslaget helt uacceptabelt. Vi forespurgte hos partiets hovedkontor, som medgav, at man selvfølgelig ikke kunne gennemtvinge sådan en regel. I første omgang oplevede vi, at spørgsmålet blev ”parkeret”, men pludselig blev et modereret forslag herom fremsat igen. Nu på den måde, at man skulle kunne stemme om evt. stridspunkter, men hvis KB-medlemmerne ikke ville føje flertallet, så skulle de ”undlade at stemme” eller i yderste fald stemme efter deres overbevisning med kommentar om, at det ”ikke var Konservativ politik – men KB-medlemmets personlige mening”

Tænkepause

Vi kunne ikke se os selv i et parti, hvor man havde behov for sådan en regel, der reelt var udtryk for mistillid. Vi synes, at nogen ganske enkelt ikke forstod rollefordelingen mellem at være valgt til at køre en forening og på at være valgt af vælgerne til kommunalbestyrelsen. Efter overvejelse af situationen meddelte vi, at vi tog en tænkepause i forhold til, om dette måtte få konsekvenser for vort tilhørsforhold til partiet – hvilket vi i øvrigt havde sagt kunne blive tilfældet. Det gjorde tilsyneladende ikke indtryk på bestyrelsen. Efterfølgende stod det klart for os, at vi måtte forlade partiet - alene af lokale årsager. Det spillede også ind, at der i bestyrelsen var kræfter, som ingen respekt udviste overfor Lisa Skov, og ingen af os ville finde os i denne behandling. Vi orienterede partiets hovedkontor om konflikten – og meddelte så foreningens formand vor beslutning om at melde os ud.

Intern konflikt- i stedet for politik

Over tid havde vi oplevet uoverensstemmelser om ganske få emner mellem os og enkelte bestyrelsesmedlemmer. Vi diskuterede emnerne flere gange, uden at der kunne opnås enighed – det handlede f.eks. om kolonihaverne i Præstemosen, hvor nogle ønskede at lovliggøre forholdene og tillade helårsbeboelse. Kommunalbestyrelsen har arbejdet med den sag over en lang periode, og efter at have vendt de forskellige problemer og muligheder (med ekstern juridisk ekspertbistand) besluttede en 100 % enig kommunalbestyrelse at lovliggøre området som dét, det er – nemlig kolonihaver, som har en sammensætning og regelsæt, som ikke kan sammenlignes med alle andre kolonihaveområder. Arbejdet har stået på i flere år nu, og vi har det fint med, at når man opfører kolonihaver, som ikke overholder love og regler, jamen så risikerer man, at det får konsekvenser. Det troede vi egentlig også, at der var opbakning til i ”lov-og-orden-partiet” - det er også holdningen, som vi ofte møder hos borgere i byen ! Efter flere diskussioner internt måtte vi konstatere, at vi ikke var – og blev – enige, så vi opfordrede til, at vi koncentrerede os om alt det, der samlede, i stedet for de ganske få ting, som skilte.

Reelt set burde de få uoverensstemmelser ikke kunne føre til bruddet, men den underliggende mistillid og det mere og mere anstrengte forhold gjorde, at vor grænse var nået.

At nogen – endda nogen udenfor bestyrelsen – så efterfølgende har været så bitre, at vi har skulle høre og læse lidt af hvert er forudsigeligt. Det bliver nemt lidt sort/hvidt, når den slags sker. Man har således kunne læse, at Steen havde været helt umulig at samarbejde med i over 10 år ! Så forstår vi ikke, at man 3 gange i træk valgte ham til spidskandidat i 2009, 2013 og 2017, og at han år efter år er blevet skamrost for hans arbejde og indsats.

Der er kommet henvendelser fra fremtrædende konservative politikere i andre kommuner, som enslydende er uforstående overfor tanken om, at man ville indføre den omtalte regel. Ligesom man var imponerede over at høre, hvordan vi har holdt møder med bestyrelsen og sammen set på dagsordenen til vore KB-møder og flittigt orienteret medlemmerne om, hvad der sker politisk. Ved budgetforhandlinger har bestyrelsen altid været tæt inddraget, og vores mail og telefon har været åben, hvis nogen havde input eller noget, de ville snakke om.

Bruddet bragte ærgrelse, skuffelse og vrede på begge sider af bordet – sådan vil det altid være. Men vi kan ikke være i en lokalafdeling, hvor man ikke forstår sine roller og helt elementære spilleregler, og hvor man synes, at det er ok, at KB-medlemmer skal bruge mere energi på intern splid end at kæmpe med de politiske modstandere.

Venlig hilsen

Steen Ørskov og Lisa Skov

Lisa Skov.

Lisa Skov.

menu
menu