DM-finalekampe for første gang...

DM-finalekampe
for første gang...

Volleyball-finalekampdatoerne mod Gentofte er nu på plads

VOLLEYBALL: Hvidovre Volleyball Klub spillede sig som bekendt i herrernes DM-finale efter tre overbevisende semifinalesejre over BK Marienlyst. Nu er Hvidovres modstander så fundet og det bliver en gentagelse af pokalfinalen, da Gentofte Volley besejrede Middelfart i den anden semifinale.

Favoritværdigheden må siges at ligge hos Gentofte, idet det er klubbens 13. DM finale og 8. år i træk, - den seneste var sidste års finale, hvor det også blev til guldmedaljer.

Hvidovre har derfor alt at vinde når klubben står i deres første DM-finale nogensinde, og skal have vekslet sidste års bronzemedaljer. Gentofte starter med at have hjemmebanefordel, når de to hold spiller det første opgør på lørdag.

Formand Tim Christensen: - Der venter vores finaledebutanter lidt af en mundfuld når de kommende modstandere starter dansen op til den første kamp på deres hjemmebane, hvor vi traditionelt har haft det svært. Dog skal det nævnes at Hvidovre som det eneste hold besejrede Gentofte i ligaens grundspil den 29. januar, netop på deres hjemmebane i Gentofte. Det bliver spændende at se om Hvidovre har en chance mod sådan et klassemandskab, hvor landsholdsspillerne står i kø - vi tager i hvert fald udfordringen op, og ser frem til opgaven, da den seneste tids præstationer godt kunne give indtryk af at Cheftræner Martin Olesens tårnhøje mandskab topper spillemæssigt på det helt rigtige tidspunkt i sæsonen.

Håber på stor opbakning

- Opbakningen fra de mange HVK-fans igennem sæsonen er uvurderlig og skal selvfølgelig optimeres og være på sit højeste til finalekampene. Derfor opretter vi Hvidovre fanzone i Kildeskovshallen til første finalekamp på lørdag den 13. april kl. 15.00. Klubben sørger for alt hvad der skal bruges til at skabe den helt rigtige stemning, bannere, flag, trommer, horn, klaptræer, ansigtsmaling, Hvidovretrøjer osv, udtaler fankoordinator Søren Larsen, som også har svært ved at skjule sin begejstring over at arkitekten bag den enorme lydkulisse der har præget kampene på det seneste, Daniel Van der Hucht, igen er klar til at give den gas på stortrommen efter sin håndskade.

Finalekampene spilles således:

Lørdag den 13. april kl. 15.00: Gentofte Volley-Hvidovre VK, Kildeskovshal 1 (1. kamp)

Fredag den 19. april kl. 15.00: Hvidovre VK-Gentofte Volley, Frihedens Idrætscenter (2. kamp)

Tirsdag den 23. april kl. 19.00: Gentofte Volley-Hvidovre VK, Kildeskovshal 1 (3. kamp)

Fredag den 26. april kl. 19.00: Hvidovre VK-Gentofte Volley, Frihedens Idrætscenter (evt. 4. kamp)

Tirsdag den 30. april kl. 19.00: Gentofte Volley-Hvidovre VK, Kildeskovshal 1 (evt. 5. kamp)

menu
menu