En aktør i Hvidovres rockalder fylder 70 år

En aktør i Hvidovres
rockalder fylder 70 år

Reklamedirektøren, musikeren og altmulig-intiativmanden Kurt Bilsbo, Skærbækvej i Hvidovre, fylder 70 år på søndag den 2. juni.

Kurt Bilbo er “indfødt” Hvidovredreng. Han kom til verden i en villa på Hvidovrevej, skråt overfor Sønderkærskolen/Kettevejsskolen, hvor han også havde sin skolegang.

På trods af en uddannelse indenfor handels- og kontor og senere på pædagogisk seminarium, har der altid stået musik øverst på hans interessesfære. Allerede som 8-10 år lykkedes det ham at få en guitar i et væddemål med sin far, og i 14-15 års alderen var han i fuld gang med den “nye” rock- og pigtrådsmusik med en gruppe jævnaldrende drenge i et øvelokale på Gungehusskolen. Det blev starten på det landskendte rockband “The Meteors”, hvor han var forsanger, guitarist og komponist til mange ørehængere.

Man kan godt sige at Kurt Bilsbo var en af de første aktører i Hvidovres rockalder. Efter en periode som husorkester i de lokale ungdomsklubber, blev det til mange koncerter og engagementer rundt om i landet. bl.a. også i Hitt House-templet på Frederiksberg.

Sennere blev han forretningsmand, idet han åbnede METO Hifi- & Videocenter på Hvidovrevej, ligesom han havde en lang karriere indenfor reklamebranchen med egen virksomhed fra hjemmet på Skærbækvej, hvor han også har haft eget lydstudio i mange år.

I de senere år har Kurt Bilsbo ydet en stor arbejdsindsats indenfor “Ateistisk Selskab”, - en forening for ikke-troende.

m-

menu
menu