En duo-koncert skal helst mærkes som en fortrolig samtale

En duo-koncert skal helst mærkes som en fortrolig samtale

Hvidovre Musikråd byder på intimkoncert med Alberte Winding og Andreas Fuglebæk

I Hvidovre Musikråd er man stolte over at kunne skrive Alberte på plakaten. Det kommer til at foregå på Risbjerggård lørdag den 24. august kl. 21.00. Dørene åbnes kl. 20.00, og baren vil være fyldt op med øl og andet godt!

En duo-koncert skal helst mærkes som en fortrolig samtale, eller som gamle venner i en velkendt stue, et sted at blive set og holdt af, lyder det fra arrangørerene. Alberte Winding og Andreas Fuglebæk evner at spille sig ind på den del af livet, der er poetisk, og man går aldrig fra en intim koncert med det musikalske makkerpar, uden at mærke hjertet banke på ny. Med sange om barndom, ungdom og det voksne hjertets vildveje,bundet sammen med en hel del sjove anekdoter, er en duo-koncert med Winding og Fuglebæk proppet med varme og genkendelig erfaring med livets ned- og især -opture.

Billetterne koster kr. 130,- inkl. gebyr, og kan købes via Hvidovre Musikråds facebookside. Og koncerten er siddende, understreges det.

menu
menu