En gammel kæmpe fylder 90 år

En gammel kæmpe fylder 90 år

I morgen, torsdag den 19. november fylder Egon Larsen 90 år.

Egon Larsen er født på Nørrebro, men har boet og arbejdet i Hvidovre siden 1960.

Egon har altid levet et aktivt liv, har været en dygtig fodboldspiller og er æresmedlem af ”De Gamle Kæmper” i HIF. Han er altid at finde på stadion, når Hvidovre spiller og han glæder sig til, at man igen kan mødes og heppe på yndlingsholdet. På De Gamle Kæmpers markedsdage foran rådhuset sidder Egon, uanset vejret, i mange timer og hygger sig og spiller amerikansk lotteri. Han elsker at spille, ikke kun lotteri, men også terninger og Wordfeud med familien.

Egon har glædet sig til den runde dag og den skal fejres over flere dage sammen med børn, børnebørn, oldebørn og svigerbørn.

menu
menu