En indsatspris gik til Hvidovres borgmester

En indsatspris gik til Hvidovres borgmester

Artister, cirkusdirektører, kulturminister Joy Mogensen og borgmester Helle Adelborg var blandt deltagerne, da årets cirkuspriser i torsdags blev uddelt på Cirkusmuseet i Avedøre

Flaget var hejst, der var bobler i glassene og popcorn i bægrene, da cirkusbranchen, og folk med tilknytning til den, satte hinanden stævne for at hædre årets bedste numre samt uddele årets hæderspris og indsatspris.

Arrangementet bød på taler af den nye kulturminister Joy Mogensen, borgmester Helle Adelborg, juryformand Ole Simonsen og museumschef Mikkel Knudsen. Talerne understregede, at trods krisesnak har cirkus i den grad noget at byde på i dag. Talerne understregede således at cirkus vækker begejstring, Det inspirerer til at bryde grænser for, hvad vi tror er fysisk muligt og ikke mindst sætter det kolorit på tilværelsen. Det demonstrerede de fantastiske akrobater "Kolev Sisters", der optrådte til prisoverrækkelsen, til fulde. Søstrene vandt da også årets talentpris.

En ganske særlig pris fik også en meget lokal vinkel, da borgmester Helle Adelborg fik indsatsprisen for Hvidovre Kommunes engagement i cirkus bl.a. i form af Cirkusmuseet, som Helle Adelborg fremhævede som et af kommunens fyrtårne. Derudover blev Benny Schumann anerkendt for sin lange og flotte karriere i cirkusverdenen med hædersprisen, mens Andrejs Fjororov, som man kan opleve i Cirkus Arena, vandt prisen for årets nummer med sit ganske unikke duenummer.

Efter arrangementet gik snakken lystigt blandt cirkusfolket, der fik et afbræk, hvor der var mulighed for at møde kollegaer og gamle bekendtskaber, i en ellers hektisk cirkussæson,

Priserne

Den Danske Cirkuspris 2019 bestod af et maleri, skabt og doneret af maleren Viggo Salting.

Talentprisen bestod af et diplom samt et beløb på 10.000 kr. Prisen er sponseret af Simon Spies Fonden.

Prisen for årets bedste nummer bestod af et diplom samt et beløb på 500 Euro. Prisen er sponseret af Danske Cirkusvenner og Cirkushusets Museumsforening.

Indsatsprisen bestod af et maleri af Viggo Salting.

Kulturminister Joy Mogensen overrakte i torsdags dansk cirkus- og artistverdens fornemste pris, Den Danske Cirkuspris, til Benny Schumann.                                                                  Fotos: Ole Mik

Kulturminister Joy Mogensen overrakte i torsdags dansk cirkus- og artistverdens fornemste pris, Den Danske Cirkuspris, til Benny Schumann. Fotos: Ole Mik

menu
menu