En særdeles velduftende bogsnak!

En særdeles velduftende bogsnak!

Fællesspisning i Avedøre Bibliotek og Kulturhus er en dejlig mulighed for at møde andre familier i bydelen og samtidig spise lækker mad. Når bordene atter dækkes med hvide duge og stearinlys i kulturhusets aula, og velduften fra den gode mad breder sig i rummet, vil der næste tirsdag den 3. marts være et ekstra krydderi i form af underholdning på scenen.

Det sker når seks personer fra bibliotekspersonalet kigger forbi for at fortælle om store læseoplevelser for hele familien. I løbet af en halv times tid vil de spisende gæster altså kunne opleve dette ”booktalk show” folde sig ud på de skrå brædder, og efterfølgende vil man kunne få sig en snak med de optrædende omkring gode bøger, og så kan man desuden låne dem med sig hjem.

At deltage i denne særlige udgave af fællesspisning koster ingen ting ekstra, og du reserver en plads ved at bestille en billet på www.hvidovrebib.dk - men betaler først i døren. Priserne er 40 kr. for voksne, og børn under 12 år samt studerende koster 20 kr. Børn under 3 år gratis. Det hele foregår tirsdag den 3. marts kl. 17 i Aulaen på Avedøre Bibliotek og Kulturhus.

menu
menu