En sjov aften med modeshow

En sjov aften med modeshow

De lokale Soroptimister holder modeshow onsdag den 25. september

Efteråret/vinter er på vej og derfor byder Avedøre-Hvidovre Soroptimisterne på en sjov aften med det nyeste af efterår og vintermode. Det sker i Lille Frihedens Aktivitetssal onsdag den 25. september kl 18.30 - dørene åbnes kl. 18.00.

Soroptimisterne inviterer til modeshow, og som altid går overskuddet til lokale og globale aktiviteter, primært med henblik på at støtte kvinder og piger der er den del af befolkningen, der rammes hårdest, når et samfund mister adgang til de mest basale behov som mad, sundhed, arbejde og uddannelse. Overskuddet i år går bl.a. til Cafe Klare, natherberg på Vesterbro for hjemløse kvinder & Mødrehjælpens projekt “På Vej” i Sydhavnen.

Modeshowet, der har Bakkesangerinden Anette Oxenbøll fra NO 1 BY OX som konferencier, vil guide jer igennem aftenen og også fortælle om farver, stil og trends

Alle er velkomne til en rigtig hyggelig pigeaften, hvor man frit kan lade sig inspirere af den nyeste mode og samtidig støtte et godt formål.

Billetpris kr. 150,- der inkluderer en let anretning med et glas vin - mulighed for tilkøb af vin/vand/kaffe/te..

Billetter købes på mobilepay 60 76 62 65 eller hos Butik Kornes senest 20. september. Der er mulighed for at reservere plads. Oplys venligst ved billetbestilling, hvor mange I er, der vil sidde sammen.

Anette Oxenbøll er konferencier.

Anette Oxenbøll er konferencier.

menu
menu