ENSOMHED MÅ PÅ DAGSORDENEN

ENSOMHED MÅ
PÅ DAGSORDENEN

Hvordan får vi alle med i fællesskabet?, spørger MARIA DURHUUS(A):

8 milliarder kroner og 800.000 sygedage om året. Det koster ensomhed. I Danmark anslås det at 50.000 mennesker over 65 år har ensomheden tæt inde på livet men i alt føler 350.000 mennesker sig ensomme og man antager at 770 for tidlige dødsfald årligt skyldes ensomhed.

Ensomheden er dyr, for samfundet men i særlighed for den enkelte. Det særlige ved den er, at den modsat vores andre store samfundsdræbere oftest ikke kan tillægges et personligt ansvar. Du kan ikke ret mange steder finde et ensomheds stop kursus som tilfældet er med rygning. Du kan heller ikke bare lukke munden og lade være med at spise fedt, sukker og hurtige kulhydrater, og så vil det hele forsvinde. I nogle tilfælde er det endda nok den anden vej rundt.

Derfor er ensomheden nødt til at være en dagsorden, politisk og samfundsmæssigt, for det er noget vi er nødt til at løse i fællesskabet.

Læger har 400.000 ekstra kontakter årligt pga. ensomhed, men den er oftest camoufleret i en række fysiske symptomer, fordi psyke og soma er uadskellige når vi taler om sundhed.

Ensomheden er nævnt i flere handleplaner om mental sundhed, og det italesættes fra tid til anden, men er det nok? Hvad hvis der var politiske og samfundsmæssige mål for ensomhedsfrie kommuner? Hvis der blev uddelt priser til de kommuner der mestrede forebyggelse og behandling på samme niveau som vi gør med slanketiltag og rygestop?

I Danmark har vi fællesskaber på kryds og på tværs i samfundet, vi har et foreningsliv, vi har et kulturliv med mulighed for oplevelser og fællesskaber, jeg tror bare det er vigtigt at vi beholder et knivskarpt fokus på, hvordan får vi alle med? Og hvordan sikrer vi at der er lige adgang for alle?

I Hvidovre har vi fripasordningen for børn. Biblioteket mestrer kulturoplevelser og fællesskaber for voksne med stress, angst og depression og der er med garanti mange andre tiltag rundt om i kommunen. Men med de omkostninger ensomhed har, så burde det have et meget større og stærkere samfundsmæssigt fokus end tilfældet er.

Ensomhed kan vi som mennesker ikke løse alene det er noget vi må gøre sammen, for der er forskel på at kunne sige ”en som mig” eller ”ensomme mig”

Venlig hilsen

Maria Durhuus.

menu
menu