ER MISTRØSTIGT AT KOMME TILBAGE PÅ BESØG I HVIDOVRE

ER MISTRØSTIGT AT KOMME TILBAGE PÅ BESØG I HVIDOVRE

Arkitekt HENNING JENSEN om Eriksminde – og kulturarven i Hvidovre:

Hvor er det dejligt at Niels Erik Madsen går i brechen for kulturarven i Hvidovre. Og også tidligere Erling Groth i kampen om Risbjerggård. Men hvor er der en embedsmand i kommunen, der kan klæde politikerne bedre på? Eller måske politikerne ikke lytter til embedsværket?

Er vokset op i Hvidovre tilbage i halvtredserne, hvor der stadig var marker og andre reminiscenser af Hvidovre som landbrugskommune. Af arbejdsmæssige årsager flyttede jeg fra kommunen engang i slut 80’erne, men er kommet der siden for at besøge familie og venner. Men hvor er det mistrøstigt at komme tilbage og se hvordan man skridt efter skridt fjerner eller slører kommunens kulturarv.

Minder fra stedet

Jeg er selv en af de mange, der i mine drengeår er kommet på Eriksminde, hvor vi holdt spejdermøder (KFUM) i sidelængen. Et koldt ophold husker jeg, men vi var jo glade for at kunne samles der. Senere i livet blev det stedet, hvor jeg om morgenen på bænkene langs væggen bunkede aviser til min avisrute for Bladkompagniet. Så som så mange andre har jeg flere minder fra stedet. Og sådan er det jo med bygninger. En bygning er jo blot et hus, når det bliver opført, men når det har været beboet eller brugt til andre formål, får huset en hel anden betydning. Det bliver kulturarvsbærer – enten rent arkitektonisk eller som historiefortæller.

Og så er det jeg spørger: hvor mange steder i Hvidovre er der efterhånden en historiefortælling om kommunen som landkommune? Hvor mange stuehuse og sidebygninger er tilbage? Men vi har jo heldigvis Hvidovregitteret på torvet. Måske vi snart skal have det udvidet, så vi kan få opdateret Hvidovres historie.

Hvidovres historie er ikke ukendt land for mig. Lavede i 1984 udstilling om Hvidovres udvikling i perioden 1925-1940, som blev vist Medborgerhusets forhal. Som aktiv i Hvidovre Nærradio har jeg desuden interviewet borgere, der kunne huske og fortælle lidt om Hvidovre i ”gamle dage”. Og så var der jo også en kulturhistorisk interesseret politiker på det tidspunkt – Jens Kristensen, som udover at være formand for Teknisk Udvalg også var formand for Lokalhistorisk Selskab. Ham har jeg haft mange gode snakke med.

Interessen for lokalhistorie og kulturarv har fulgt mig hele livet. Både i Danmark og i Grønland, hvor jeg har arbejdet. I dag sidder jeg i det vestjyske med eget arkitektfirma, hvor en af spidskompetencerne er bygningsbevaring. Er desuden bestyrelsesmedlem i den lokale bevaringsforening og har derfor godt kendskab til det argument der hedder skimmelsvamp. Det er ikke kun i Hvidovre dette argument bruges, hvis man vil af med en bygning. Men skimmelsvamp kan bekæmpes, hvis man ellers er interesseret i det. Så det er ikke et plausibelt argument for en nedrivning.

I øvrigt er nedrivning også et ”no go”, hvis man ser klimamæssigt på det. Der er lavet mange rapporter, der påviser, at det klimamæssigt er en dårlig idé at rive ned i stedet for at renovere. Senest har Rambøll lavet en rapport, hvoraf følgende fremgår: Byggeriet står for 30 % af den samlede CO2-udledning i Danmark. De negative klima- og miljømæssige effekter af at rive ned og bygge et nyt erstatningsbyggeri af samme størrelse er 45-55 procent større i CO2-regnskabet, end hvis der i stedet gennemføres en markant renovering af bygningen. Renovering er ikke alene vigtig for at bevare vores kulturarv og bygninger af arkitektonisk kvalitet – det er også langt mere bæredygtigt at renovere frem for at bygge nyt. Rapporten kan læses på denne hjemmeside renoveringpaadagsordenen.dk/wp-content/uploads/2020/10/Komparativ-analyse-af-CO2udledning-og-totaloekonomi-i-renovering-og-nybyg-3.pdf

Nu er det jo valgår i år, så mon der er nogle politikere der vil stå frem og tage emnet kulturarv op som mærkesag?

Godt nytår til alle i Hvidovre

Mvh

Henning Jensen

Arkitektfirmaet Bahl Gl. Skole

menu
menu