ER SÅ TILFREDS MED HJEMMEPLEJEN...

ER SÅ TILFREDS MED HJEMMEPLEJEN...

GUNHILD HANSEN med en varm anbefaling af PLEJE DANMARK:

Kære Hvidovre Kommune! Hvor er jeg dog ked af alle de skriverier om hjemmeplejen i vor kommune.

Jeg har igennem fem år haft PLEJE DANMARK, som jeg har været yderst tilfreds med. At jeg så ydermere har haft den samme hjælper igennem alle årene, vidner om stor tilfredshed.

Jeg har fornylig været alvorligt syg, og derfor ikke modtaget hjemmehjælp i tre måneder, så jeg var spændt på, om jeg kunne få den samme hjælper igen; - og selvfølgelig kunne jeg det og glad var jeg. Og ih, hvor var de søde på kontoret, bl.a. med at spørge om hvad jeg nu kunne klare selv, og hvad jeg ikke kunne, - skønt med den store omsorg.

Jeg vil ikke undlade at takke kommunen for al hjælp med sygepleje fra dag ét, - man er jo noget nede på sokkeholderen efter en stor operation.

Jeg håber meget på at I vil beholde PLEJE DANMARK, som jeg i øvrigt har anbefalet varmt til andre. Og det gør man jo kun, når man selv er tilfreds.

Venlig hilsen

Gunhild Hansen,

Lille Friheden

menu
menu