Et gensyn med to Hvidovre-drenge i næste pokalrunde

Et gensyn med to Hvidovre-drenge i næste pokalrunde

FODBOLD: Efter sikkert avancement i sidste uge, hvor HIF tog en 5-2 sejr ude mod DS-holdet B.1908, var der torsdag lodtrækning til 3. runde af Sydbank Pokalen, hvor top seks i Superligaen er trådt ind i turneringen. Her kom Haderslev-klubben SønderjyskE op af bowlen, som HIF’s næste modstander.

Selvom HIF var uden profiler som Agger, Aabech, Nøhr, Redzep og Nielsen, var der alligevel masser af kvalitet i det hold Per Frandsen kunne stille med mod B.1908.

Det viste den nye offensive konstellation fra start af. Der var bare spillet seks minutter, da Magnus Fredslund smed et indlæg ind til Lirim Qamili, der sendte bolden i mål imellem benene på keeperen. Marcus Lindberg fik sin første start i den røde trøje, og han betalte tilbage, da han efter et kvarter fik headet et hjørnespark i mål til 0-2. Hjemmeholdet fik reduceret til 1-2, men HIF fik svaret igen med to hurtige mål af Oscar Buch og Marcus Lindberg inden Stefan Nygaard gjorde det til 5-1. I anden halvleg kom B.1908 igen på tavlen da de reducerede til 2-5 på et straffespark.

Et gensyn med gamle Hvidovre-drenge

Det bliver dermed et gensyn med to gamle HIF-drenge Christian “Greko” Jakobsen og Nicholas Marfelt, der begge har spillet ungdomsfodbold i HIF inden de slog igennem på divisionsholdet og blev hentet til Superliga-bold..

Opgøret bliver i øvrigt en gentagelse af pokalrunden 2016 mod SønderjyskE på Hvidovre stadion. HIF’s dengang 2. divisionsmandskab holdt Superligaholdet fra fadet i 90 minutter, men i tillægstiden - uret stod på 91.07 - sparkede Troels Kløve, der ellers havde startet kampen fra bænken, bolden i mål efter et hjørnespark. Tiden var knap og HIF kastede alt frem i et desperat forsøg på at få udlignet. Det åbnede naturligvis i den anden ende og Troels Kløve lukkede festen med endnu et mål til 0-2. Kampen spilles på onsdag den 25. september kl. 18.30 på Pro Ventilation Arena/Hvidovre Stadion. ka-ma

Nicholas Marfeldt

Nicholas Marfeldt

menu
menu