Et teaterlys er slukket

Et teaterlys er slukket

Mindeord om Morten Klein - bror til Jesper Klein

Vi modtog søndag aften den 19. maj den triste meddelelse, at Morten Klein var sovet stille ind søndag morgen efter længere tids sygdom.

Morten var i mange år en af de bærende kræfter i Hvidovre Bådelaug, før sýgdommen satte en stopper for hans aktive arbejde i såvel bestyrelse som broudvalg.

Vi husker alle Morten for hans tørre humor og altid gode humør, og altid klar med en hjælpende hånd.

Morten arbejde i mange år som teaterdekoratør på Folketeateret i København, hvor han har været med til at opsætte kulisser til rigtig mange forestillinger.

Morten var på mange måder en rigtig livsnyder, sejlads, campingture, ferierejser med hans hustru Sisse Grønfeldt, som har været ham en uvurderlig støtte i hele han sygdomsforløb og frem til de sidste timer. Morten blev kun 66 år.

Vore tanker går til hustruen Sisse Grønfeldt og hans datter Line.

Et teaterlys er slukket - en ny stjerne på himmelen er tændt.

Æret været hans minde

Hvidovre Bådelaug

Leon Tilgaard, formand

menu
menu