Faglitterær læseklub om fysisk og psykisk helbred

Faglitterær læseklub om fysisk og psykisk helbred

- på Hvidovrebibliotekerne forankret på Avedøre Bibliotek.

Har du lyst til at læse om forskellige emner vedrørende fysisk og mental helbred og derved få udvidet din horisont og diskutere det læste stof sammen med andre?

- Vi har etableret en studiegruppe/læseklub, der mødes på Avedøre Bibliotek 1 gang månedsligt om aftenen. Sommetider mødes vi dog i tilstødende lokaler til biblioteket på den tidligere Enghøjskole eller privat hos os i læseklubben, siger bibliotekar Pia Jane Hougaard.

- Vi beslutter mødedatoerne fra måned til måned alt efter mulighederne blandt os ift. at møde op. Vi bestræber os på, at man får udleveret bøgerne til vores kommende møde, når vi ses, men man kan også altid hente bøgerne på Avedøre Bibliotek, hvis man har sprunget en mødegang over.

- Der er oprettet en Facebook-gruppe, hvor vi koordinerer mange forhold f.eks. mødedatoer eller afbud.

- Vi beslutter i fællesskab, hvilke emner vi vil fordybe os i. Mht. Sværhedsgraden af litteraturen retter vi ind efter fælles ønsker og behov.

Tidligere har man f.eks. læst; ”Det Dobbelte KRAM” af fysioterapeut Peter Thybo.”Hjernens nye liv: Tarmfloraens forbløffende evne til at helbrede og beskytte din hjerne”. Bog af neurolog David Perlmutter.”Må jeg hjælpe dig? - Fri af depression” af psykiater Lone Overby Fjorback”Hjernen er stjernen- Dit eneste uerstattelige organ” af neurolog Kaja Nordengen

Leder af møderne er læge Tina Storm. Bibliotekar Pia Jane Hougaard fra Avedøre Bibliotek vil ofte også være at træffe ifm. møderne.

Er der spørgsmål til ovenstående kan man kontakte enten bibliotekar Pia Jane Hougaard fra Avedøre Bibliotek på telefon 36 34 36 00 eller mailadresse pio@hvidovre.dk eller læge Tina Storm på mobilnummer 20216550 eller mailadresse tina@dadlnet.dk

- Ved mødt ! Vi glæder os til at få læst og diskuteret en masse ;-). Alle er velkomne uanset faglige baggrund bare interessen for læsning af sundhedsfaglig litteratur er til stede, slutter Pia Jane Hougaard.

menu
menu