Farvel sommer - goddag budget, kunst og meget, meget mere

Farvel sommer - goddag budget, kunst og meget, meget mere

Det kommunale årshjul har sin forudsigelige gang år ud og år ind.

Efter en stille sommer skal det politiske budgetarbejde i gang. I år er den proces forsinket en anelse, fordi Social- og Indenrigsministeren har meddelt, at økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening først startes i anden halvdel af august.

Dermed må landets kommuner generelt vente lidt endnu med få de endelige brikker på plads til at kunne lægge næste års budget.

Det ændrer dog ikke på, at Hvidovre Avis, som altid, kommer til at dække budgetarbejdet. Uanset om der kommer store, små eller slet ingen besparelser. Det sidste scenarier er dog svært at tro.

Imens vi venter på det, kan vi så se lidt nærmere på de endeligt frigivne illustrationer af den kommende kunst på Risbjerggård Kulturcenter, hvor Statens Kunstfond i øvrigt så voksent belærer os om, at to Hvidovredigtere nu vender hjem - i hvert fald i en fortolkning i det ene af de to værker. Om kunstværkerne ligefrem bliver vartegn for Hvidovre, kan der kun svares på ude i fremtiden.

Og hvis kommende kunst ikke interesserer os, så kan vi jo også bare bruge krudtet på at få hverdagen til at glide igen, og til at glæde os over, at vi - forhåbentlig - har haft tid til at være sammen med de kæreste i en tiltrængt og uafbrudt pause fra hverdagen.

menu
menu