Flot 3. plads ved SM i par-tidskørsel

Flot 3. plads ved SM i par-tidskørsel

CYKLING: Hvidovre Cykle Klubs seje U17 drenge Mads Nørrevang og Magnus Machholdt deltog i Sjællandsmesterskabet i parløb, arrangeret af Værløse-Farum CK og Holte CK i Kirke Værløse.

I U17 klassen var der tilmeldt syv hold og de skulle kører 15,7 km. med start og mål i Kirke Værløse. Drengene har ikke fået trænet så meget sammen de sidste 14 dage, da Mads er startet på efterskole. Så drengene skulle lige aftale taktikken da de mødtes inden løbet. De blev sendt af sted kl. 14.06 som tredje hold og så var det bare at vente. 22 minutter og 36 sekunder senere kørte Magnus og Mads over målstregen i 3. hurtigste tid. Foran lå to hold med kun knap 1 hundrededel imellem og kun 10 sekunder foran Magnus og Mads, som havde kørt de 15,7 km. med en gennemsnitsfart på 41,7 km. En rigtig flot tid og en flot 3. plads og bronze medalje.

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med cykelsporten, så kontakt klubbens ungdomstræner Johnny Hansen via mail ungdom@hvidovrecykleklub.dk Klubben råder over en række cykler man kan prøve.

Mød også klubben til ”Sjov Lørdag”-arrangementerne den 28. september, 26. oktober og 23. november. Her kan du prøve en af klubbens cykelsimulator.

menu
menu