Flot dag for Frølund

Flot dag for Frølund

Det er ikke for meget sagt, at der var fuldt hus hos EBO Consult på Arn. Nielsens Boulevard, da formanden for Hvidovre Vindmøllelaug, Erik Frølund-Thomsen i mandags holdt reception i anledning af hans 80 års fødselsdag. Tre borgmestre var blandt gratulanterne, nemlig de to tidligere Inge Larsen og Britta Christensen, den nuværende Helle Adelborg, samt den tidigere amtsborgmester og folketingsmedlem for Hvidovrekredsen Per Kaalund.

Men også en række af nuværende og tidligere kommunalbestyrelsesmedlemmer, på tværs af partiskel, samt repræsentanter for lokale foreninger og institutioner var blandt gratulanterne.

Erik Frølund holdt en flot, humoristisk velkomtstale, ligesom han kunne glæde sig over rosende ord fra direktør Erik Christiansen fra EBO Conuslt, der er administrator for fjernvarmen i Hvidovre og i bestyrelsen for vindmøllelauget, samt kommunalbestyrelsesmedlem og formand for Hvidovre Fjernvarme Selskab Anders Liltorp.

En flot dag for den gamle, men ganske friske miljøfrontkæmper.

menu
menu