Forældreopråb i Hvidovre

Forældreopråb i Hvidovre

På lørdag den 6. april er der landsdækkende demonstrationer for at få indført minimumsnormeringer i daginstitutioner. I Hvidovre sker det klokken 13 foran Rådhuset

Hver eneste dag oplever børn i landets vuggestuer og børnehaver, at der mangler voksne og tid nok til, at de kan få den helt basale omsorg og nærvær, de har brug for. Nu har titusindvis af frustrerede forældre fået nok, og i en tredjedel af alle kommuner går de på gaden på lørdag den 6. april i håbet om at få flere hænder i landets daginstitutioner.

I Hvidovre sker det klokken 13 foran Rådhuset med taler og sange.

- Demonstrationen er en reaktion på de vilkår, vores børn møder. Pædagoger har forsøgt at råbe politikerne op, så nu er det forældrenes tur, siger Stina Thorsvang, der er en af de lokale arrangører i Hvidovre og mor til to børn på snart 1 og 3 år.

- Der SKAL være tid til omsorg, og derfor kæmper vi for at få indført minimumsnormeringer hele dagen også i ydertidspunkterne. Alle børn har ret til en god start på livet, men de kan ikke selv råbe op, så nu giver vi dem en stemme...

Det landsdækkende forældreoprør kommer i kølvandet på to ting. Folketinget nedstemte for nylig et borgerforslag om at indføre minimumsnormeringer, som mere end 50.000 mennesker havde skrevet under på.

Alle er velkomne til demonstrationen i Hvidovre, som ganske almindelige forældre uden en organisation i ryggen har taget initiativ til.

menu
menu