Formand for Konservative takker af

Formand for Konservative takker af

Ny formand for Det Konservative Folkeparti i Hvidovre hedder Peter Dræby

Tidligere formand og nu medlem af Hvidovres Kommunalbestyrelse, Søren Trebbien, takker af som formand, men glæder sig til nye opgaver. Det Konservative Folkeparti i Hvidovre holdt tirsdag aften generalforsamlig.

Arrangementet blev, i følge partiet selv, noget af en fejring, idet vælgerforeningen september 2021 blev kåret som årets vælgerforening i Det Konservative Folkeparti og grundet det gode kommunal- og regionsvalg.

I og med at tre siddende bestyrelsesmedlemmer i november blev valgt til kommunalbestyrelsen, var der en del naturlig udskiftning på i alt fire pladser i bestyrelsen.

Fire udskiftet

De tre af afgående bestyrelsesmedlemmer var Kenneth Bak, Tina Cartey Hansen og formand Søren Friis Trebbien. Det sidste afgående medlem, der ikke blev valgt til kommunalbestyrelsen, var æresmedlem og tidligere formand Finn Fritz.

Ny medlemmer i bestyrelsen blev Peter Dræby som ny formand, Carsten Provstgaard, Johnny Berg og Dorthe Steen.

Afgående formand Søren Friis Trebbien udtaler: - Jeg har været meget glad for at være formand, og det er lidt vemodigt nu at stoppe, men jeg glæder mig over, at give stafetten videre til Peter Dræby. Jeg er sikker på, at han bliver en god formand, der vil videreføre de gode takter, vi har i foreningen. Nu vil jeg se frem mod de nye spændende opgaver i kommunalbestyresen, hvor vi vil arbejde for konservativ politik.

red

menu
menu