Fremtidens fødevarer?

Fremtidens fødevarer?

SF inviterer til oplæg og debataften på torsdag på Risbjerggård

SF Region Hovedstaden og Folketingskandidat Marianne Bigum inviterer til en debataften på torsdag den 16. maj omkring fremtidens fødevarer. Hvad skal vi spise i fremtiden når vi vil tage hensyn til klima og miljø? Og hvordan kan vi lave vores fødevarekultur- og vaner om?

Globalt set kommer kun 18% af vores kalorier fra kød, fisk, æg og mejeriprodukter, men produktionen af disse fødevarer lægger beslag på hele 83% af verdens landbrugsarealer. Samtidig er den mad vi spiser ikke særlig sund, hvilket medfører store sundhedsomkostninger både for de offentlige budgetter og for den enkelte. Landbruget alene herhjemme i Danmark står for over 30% af vores klimaforurening. Det skal der findes politiske løsninger på.

Aftenen starter med fire indledende oplæg fra Concito, Raakom, Dansk Vegetarisk Forening og BUG AMOK, herefter vil der være mulighed for spørgsmål og debat. Undervejs bydes der også på smagsprøver på insekter v. BUG AMOK.

Arrangementet foregår på torsdag den 16. maj kl. 17-19.30 på Risbjerggård, Hvidovrevej 241.

menu
menu