Fri leg, sportsaktiviteter og sommerkonkurrencer for børn

Fri leg, sportsaktiviteter og sommerkonkurrencer for børn

Ingen sommer uden ’Glade Børn på Plænen’. Den årelange tradition for børn byder i år på gakkede og herlige lege, kreaværksteder, udfordringer på oppustelige fodboldbaner og anden udendørs aktivitet under åben himmel.

- Programmet for i år er udvidet med danseundervisning med sang og body percussion, hvor man bruger sin krop som instrument. Og ellers er aktiviteterne, som vi kender dem, med kreative værksteder og ture i hestevogn, fortælle projektleder for BuQuetten Lene Bøgelund Christensen.

Ønsker du at være med til at bidrage til en god oplevelse for børn i deres sommerferie, er arrangørerne altid glade for at samarbejde med frivillige.

Initiativet Glade Børn på Plænen, er et samarbejde mellem Avedøre Bibliotek og Kulturhus, BuQuetten og DUI Avedøre.

Begge ugers gratis aktiviteter offentliggøres på arrangørernes facebooksider. Tilmelding ikke nødvendigt med undtagelse af dans, der skal ske til Lene Bøgelund Christensen via mail lct@hvidovre.dkSommeraktiviteterne finder sted ved plænen i Byparken i Avedøre mandag den 29. juni kl. 10.00 til 15.00 til og med fredag den 10. juli.Danseundervisning med Johanna og Katrine fra Hvidovre Musikskole, finder sted mandag, tirsdag og torsdag i uge 27 kl. 10.00-10.45 for de 6 til 8-årige og kl. 10.45-11.45 for de 9 til12-årige.

Alle aktiviteter afvikles ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Vil man bidrage som frivillig kna man kontakte Lene Bøgelund Christensen via mail lct@hvidovre.dk. Det er ikke en forudsætning, at man kan deltage alle dage.

menu
menu