Fyraftenstur med fokus på forretningslivet

Fyraftenstur med fokus på forretningslivet

Forstadsmuseet inviterer - i samarbejde med Hvidovre Lokalhistoriske Selskab - på en fyraftenstur ad Hvidovrevej næste torsdag den 23. maj kl. 17.00, - og med gentagelse søndag den 26. maj kl. 14.00.

Begge ture starter på hjørnet Hvidovrevej/Vojensvej (ved cykelhandleren) og slutter ca. 1½ time senere på Hvidovre Torv.

- Dennegang er det forretningslivet vi vil se nærmere på, fortæller ANDERS AALUND, formand for HLS, der - sammen med medlemmer af arbejdsgruppen, der stod for udstillingen “Forretninger på Hvidovrevej” - , vil være guider på turen.

- De besøgende på Udstillingen ”Forretninger på Hvidovrevej” på Hovedbiblioteket i starten af året bidrog med mange nye detaljer, understreger formanden, og vi håber at blive endnu klogere og få nye impulser på turen.

Begge ture er gratis, men kræver tilmelding. Dette sker ved at henvende sig til Forstadsmuseet på mail: forstadsmuseet@forstadsmuseet.dk - eller på tlf. 36 49 00 30. Der er plads til 30 deltagere pr. tur.

menu
menu