Gamle klassekammerater har mødt hinanden i 68 år

Gamle klassekammerater har mødt hinanden i 68 år

Her i august mødes de igen, gamle klassekammerater fra Strandmarksskolen, og det har de gjort hvert år i ikke færre end 68 år.

- Mon ikke det er danmarksrekord?, siger Verner Pedersen, der dennegang byder indenfor i hans og fru Lones hjem i Daruplund.

- Det hele startede for 72 år siden, da vi mødtes for første gang i det herrens år 1944 på Strandmarksskolen i klasse 1 A hos Jørgen Larsen

De har så fortsat, efter eksamen i 1951, med at mødes. De første år var det to gange årligt, dernæst en gang årligt, som man stadig holder fast ved.

- I år bliver det altså hos mig og det bliver for 68. gang, og selvom det selvfølgelig tynder ud i rækkerne, bliver vi ved til sidste kvinde/mand, - det har vi lovet hinanden, slutter Verner Pedersen.

menu
menu