Genbrug og affaldssorteringsstafet

Genbrug og affaldssorteringsstafet

Pladsen ved springvandet foran Hovedbiblioteket og Kometen dannede i fredags rammen om Danmark for Målenes andet besøg i Hvidovre. Her kunne man bl.a. deltage i Naturcenter Quarks affaldssorteringsstafet.

Temaet denne gang var genbrug og cirkulær økonomi, og på programmet var der bl.a. et oplæg med instagrammer og blogger, Lise Vandborg, som fortalte om at genbruge og ”upcycle” til garderoben og til hjemmet. Derudover kunne børnene få et gratis sæt verdensmålstryllekort, lave gamle t-shirts om til indkøbsnet, deltage i en tegnekonkurrence, grave med en børnegravko og sortere byggematerialer.

menu
menu