Genbrugspladsen åben igen

Genbrugspladsen åben igen

Nu kan borgerne igen komme af med affald til genbrugspladsen - max 10 biler på pladsen

Der har været efterspørgsel på at kunne komme på genbrugspladsen, og fra i går tirsdag den 31. marts kl. 10 åbnede Hvidovre Genbrugsplads igen for private, og åbningstiderne vil være som normalt, dog er der ikke mulighed for at benytte døgnåben genbrugsplads. Det er heller ikke muligt at benytte direkte genbrugs-ordninger og fx aflevere effekter til Genbrugshallen.

Åbningen sker med en adgangsbegrænsning på max. 10 køretøjer ad gangen. Der må derfor også kunne forventes en del kø. ARC opfordrer til at vente så lang tid som muligt med at køre på genbrugspladsen. Og, når man er der, bruge så lidt tid på pladsen som muligt, så andre kan komme til.

Har du spørgsmål om genbrugspladsen, så stil dem gerne direkte til ARC via facebook.

Husk desuden at undlade at tage på Genbrugspladsen, hvis du er syg og i øvrigt overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer om at holde afstand.

menu
menu