GetCare spurgte til udbud

GetCare spurgte til udbud

...og håber på, at der kan findes en løsning, så de som største udbyder af privat hjemmepleje har en chance for at fortsætte i Hvidovre Kommune

“Hvad vil I gøre?”

Spørgsmål fra den daglige leder af GetCare, Christina Hald, på seneste kommunalbestyrelsesmøde udløste klapsalver fra tilhørerrækkerne.

Christina Hald, en række medarbejdere hos GetCare og ikke mindst borgere, der står til at miste deres private udbyder af hjemmepleje inden udgangen af 2019, var som tidligere beskrevet her i avisen mødt op til seneste kommunalbestyrelsesmøde.

Årsagen var, at de ville udtrykke deres utilfredshed med, at de ikke kan beholde den største udbyder af privat hjemmepleje i Hvidovre GetCare. GetCare har nemlig ikke kvalificeret sig til at deltage i udbuddet, hvor der skal findes en enkelt privat udbyder. Årsagen er, at virksomheden ikke har måtte yde rehabilterende indsatser hidtil, men for at deltage i udbudet har man skullet dokumentere netop rehabiliterende arbejde.

- Hvordan kan man diskvalificere GetCare på forhånd, når vi netop ikke har måtte yde den her service før?, spurgte Christina Hald således kommunalbestyrelsen.

Se på det

Hun spurgte endvidere kommunalbestyrelsen, om de var bekendte med kravene i udbudet. Det udløste et par kommentarer fra enkelte medlemmer af kommunalbestyrelsen.

- Det er noget vrøvl at påstå, at den kommunale hjemmehjælp er den tryggeste for borgerne. Det er jo at umyndiggøre de borgere, der har valgt privat hjemmepleje. Desuden er det vigtigt at sikre beskæftigelse i kommunen, så der er nok at tage fat på, og når du kan vise så gode resultater, så skal vi lytte til dig. Så der er meget, vi gerne vil have svar på, svarede Hvidovrelistens Arne Bech Christina Hald.

Fra borgmester Helle Adelborg var svaret, at sagen om udbud af privat hjemmepleje har en lang køreplan frem til 1. december, og at der “arbejdes med sagen” i Ældre- og Sundhedsudvalget.

Konservatives Steen Ørskov, der ikke er med i det budgetforlig, der har vedtaget ændringerne af antallet af private udbydere, lød det, at han vil forfølge sagen.

- Det er rigtig ærgerligt, at vi har en god, stabil og populær leverandør med masser af lokale arbejdspladser, plus borgere der skal af med deres tilbud. Jeg ved ikke hvad der kan rykkes på, men vi vil forfølge det, sagde han til Christina Hald.

red

menu
menu