Grev Gris

Grev Gris

Teaterforestilling for de små på lørdag på Teater Vestvolden

Een mand, een ghettoblaster og fire stofbleer. Det er, hvad der skal til for at lave en medrivende, tosset og gakket historie uden sidestykke i teaterforestillingen Grev Gris for børn fra 4 år og deres voksne, som kan opleves på Teater Vestvolden på lørdag den 20 juni.

Prins Knud møder en dag en lille gris. Grisen leger i en mudderpøl i udkanten af en skov. De to bliver hurtigt de bedste venner, og fortællingen tager for alvor fart, da Prins Knud beslutter at præsentere den lille gris for resten af hoffet.

Forestillingen om Grev Gris er baseret på Thorstein Thomsens bøger og spiller i store sal på Teater Vestvolden kl. 10.30 og 13.00.

Billetsalget er åbent på teatervestvolden.dk. Teatrets sædekapacitet er tilpasset myndighedernes retningslinjer, så antallet af billetter er reduceret.

menu
menu