Groft miljøsvineri i Vigerslevparken

Groft miljøsvineri i Vigerslevparken

Københavns Kommune har fyldt op med farligt affaldsjord med bl.a. glasskår, metal, plastic og fliser

- Københavns Kommune ynder at bryste sig med at være miljøbevidste. Men det affaldsjord man har læsset ud i Vigerslevparken - på græsstrækningen mellem cykelstien og gangstien helt fra Vestkærs Allé til Gl. Køge Landevej - er simpelthen miljøsvineri af værste skuffe...

Det er en af mange udtalelser, Hvidovre Avis fik i sidste uge, da en gruppe motionister og andre der går tur med deres hunde, inviterede os ned i parken for at vise den skandaløse jordpåfyldning frem. Fra jorden titter der både glasskår, metalstykker, potteskår, ledninger, fliser og plastic i alle mulige afskygninger frem,- absolut affaldsprodukter, som ikke hører hjemme i naturen.

Glasskår med spidser

- Det værste er næsten at børn der leger i parken eller motionsløbere der helst vil løbe i græsset, ikke vil kunne se de farlige affaldsprodukter, når græsset snart er groet op. De vil blive skåret i fødderne, når bl.a. glasset dukker frem med den spidse ende først, siger en af motionisterne, sygeplejereske Kirsten Leth Jensen, der allerede for tre måneder siden kontaktede Københavns Kommunes gartnerafdeling, uden at det har foranlediget dem til at gøre noget ved den farlige, forurenede affaldsjord.

Københavns Kommune har tilsyneladende helt kontrolløst fyldt dette jordaffald op på lange strækninger i Vigerslevparken for at dække de mange huller der opstod ved efterårets mange regnskyl. Men det er altså muld med utroligt meget farligt affald, som bestemt ikke hører hjemme i et rekreativt parkområde.

mads-

Nogle af de mange spidse affaldsting der lå lige i overkanten af jordopfyldningen.

Nogle af de mange spidse affaldsting der lå lige i overkanten af jordopfyldningen.

Det vil ikke være rart at træde ned i sådant et spidst glasstykke!

Det vil ikke være rart at træde ned i sådant et spidst glasstykke!

menu
menu