GRØN BRYDNINGTID KRÆVER HANDLING

GRØN BRYDNINGTID
KRÆVER HANDLING

ANDERS WOLF og MARIE-LOUISE JØRGENSEN om de kommende budgetforhandlinger:

Vi står i en brydningstid – en grøn brydningstid, der kræver handling. Inden længe starter budgetforhandlingerne i Hvidovre Kommune for 2021 og de kommende år. Selve processen går i gang henover sommerferien. Det er altid en opgave vi i SF er meget ydmyge overfor, for det er i disse forhandlinger at vi, forvalter dine skattekroner.

I SF har vi besluttet at, 2021 skal være det grønne budget for Hvidovre. Et budget som sætter klimaet, naturen og miljøet i fokus. Det betyder, at vi vil arbejde for at Hvidovre får en ambitiøs plan for, hvordan vi bidrager til at sænke CO2-udledningen med 70 % i 2030. Hvordan vi får mere biodiversitet i kommunen samt øger muligheden for styrke den grønne transport med f.eks. flere ladestandere til elbiler.

At arbejde for et grønnere Hvidovre, er ikke nyt for SF. Igennem det sidste år, har vi i SF stillet flere forslag i kommunalbestyrelsen, som vil øge biodiversiteten og styrke den grønne profil for kommunen. Desværre har der ikke været fuldtonet opbakning fra alle andre partier til dette, hvilket vi undrer os over. Derfor byder vi nu gerne de andre partier op til grøn dans ved de kommende budgetforhandlinger. Vi har nemlig fået et større grønt håb for, at flere partier vil være med til at gøre Hvidovre grønnere. Dette skyldes blandt andet at Venstre har været med til at arbejde for grøn transport og Socialdemokraterne har været med til at arbejde for 70 % CO2-reduktion i planstrategien. Nu håber vi at der i budgettet kan blive sat handling bag de grønne intentioner.

Vores drøm er nemlig, at Hvidovre bliver den grønneste kommune i Hovedstaden.

Med venlig hilsen

Anders Wolf Andresen og Marie-Louise Jørgensen,

Kommunalbestyrelsesmedlemmer SF.

Marie-Louise Jørgensen

Marie-Louise Jørgensen

menu
menu