Her er resultatet af ressourceforløb

Her er resultatet af ressourceforløb

Efter et eller flere kommunale ressourceforløb er resultatet blandet. Størstedelen af de borgere, der har været i ressourceforløb i 2017 er endt på førtidspension. En enkelt har fået tilkendt fleksjobydelse

Ud af ca. 260 borgere i ressourceforløb i Hvidovre Kommune i 2017 er 115 borgeres situation afklaret. 36 har opnået førtidspension, 28 har skiftet målgruppe - hvilket vil sige, at borgeren er startet i en anden "indsats". 22 er flyttet fra kommunen. En har fået tilkendt fleksydelse - fleksydelse er en efterlønsordning for borgere, der er tilkendt fleksjob. 2 er kommet i uddannelse og 4 er startet med ordinært arbejde. De resterende er ude af ressourceforløbene enten på grund af pension, død eller øvrige uoplyste årsager.

Sådan ser opgørelsen ud over resultatet af ressourceforløb i Hvidovre Kommune fra starten af 2017 til og med august måned 2017.

Selina Wolfram, der i sidste uge stod frem i Hvidovre Avis og fortalte sin historie om sin endnu uafsluttede tur igennem kommunalt besluttede ressource- og afklaringsforløb, er en af de 260 borgere, der på nuværende tidspunkt er i et ressourceforløb. Hendes håb er, at hun kan blive tilkendt fleksjob, så hun kan få sit liv tilbage på et niveau, hvor hun har selvbestemmelse - og ikke mindst psykisk ro til at få det fysisk bedre. Hun har i øvrigt lægefaglige papirer på, at hun er i fare for at ramme en depression, hvis de kommunale forløb fortsætter.

Men om hun bliver en af de borgere, der får tilkendt fleksjob, når hendes ressourceforløb er overstået - formentlig i 2019 - er svært at gætte på. Det er nemlig kun mellem 50-60 borgere, der hvert år får tilkendt fleksjob. I 2015 fik 55 borgere tilkendt fleksjob. I 2016 var tallet 57 og i 2017 er det foreløbige tal 58.

Stram kommunal tolkning

I følge direktøren for området er der ikke tale om, at Hvidovre Kommune har en særlig stram fortolkning af, hvornår der kan tilkendes fleksjob.

Er det ikke et kommunalt valg at fortolke lovgivningen så stramt?

- Hvorvidt en borger er berettiget til fleksjob er i første omgang altid en kommunal afgørelse. Afgørelsen følger de vejledninger mv. som kommer fra staten, og de principafgørelser der træffes i Ankestyrelsen. Der er i Hvidovre Kommune ikke truffet beslutning om en særligt stram fortolkning, siger Gert Nelth.

Han tilføjer, at borgerne har mulighed for at klage over afgørelserne - og at der ikke er formkrav til klagen, men at den kan ske både mundtligt og skriftligt.

- Klagen behandles i første omgang af Jobcentret, som revurderer beslutningen. Hvis Jobcentret fastholder beslutningen, så er det praksis i Jobcentret, at sagen sendes direkte til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer herefter sagen og træffer en endelig afgørelse i sagen, fortæller Gert Nelth.

Når sagen er vurderet i Ankestyrelsen kan den få tre udfald: Kommunen kan få medhold i sin afgørelse, kommunen kan få sagen retur til fornyet behandling eller Ankestyrelsen kan ændre kommunens afgørelse.

- I 2016 og 2017 (til og med 3. kvartal) har Ankestyrelsen afgjort 2 klager over afslag på fleksjob, og Ankestyrelsen har i begge sager stadfæstet kommunens afgørelse, fortæller Gert Nelth.

Hvem betaler "gildet"?

For Selina Wolfram ligner kommunens behandling af hendes sag imidlertid kassetænkning. Dette skyldes, at det er hendes egen forsikring, der betaler i hvert fald den del af gildet, der har at gøre med udbetaling til hende. Hendes arbejdsmarkedspension bliver modregnet krone for krone i den udbetaling, som hun modtager fra Hvidovre Kommune, så længe hun er i gang med et ressourceforløb.

At der skulle være tale om kassetænkning afviser Hvidovre Kommune imidlertid.

- Ifølge lovgivningen skal man modregnes for andre indtægter, når man er i ressourceforløb og modtager ressourceforløbsydelse. Det gælder f.eks. hvis man får udbetalt en forsikring, lyder det fra Gert Stephan Nelth, der er direktør for området i Hvidovre Kommune.

Men er der så ikke en økonomisk fordel for kommunen i at fastholde borgere i ressourceforløb?

- Udgifterne til selve indsatsen i ressourceforløbet indgår ikke i denne (ovennævnte, red.) beregning, siger Gert Stephan Nelth.

Klart er det imidlertid, at det også koster kommunen penge at have borgerne i ressourceforløb. Der findes dog ikke beregninger på, hvor meget det koster Hvidovre Kommune at have de nuværende 260 borgere i ressourceforløb.

- Sagerne er meget forskellige og kræver derfor en individuel indsats, som varierer i pris, fortæller Gert Nelth.

Så meget koster det

Selina Wolfram har imidlertid selv søgt aktindsigt i, hvor meget det har kostet Hvidovre Kommune at have hende igennem systemet. Opgørelsen dækker alt fra sygedagpenge, sekretariat og forvaltninger till driftsudgifter til beskæftigelsesindsats og ressourceforløb og løber over årene 2013 til 2017, hvor ingen af yderårene er fuldt medregnet i opgørelsen, samlet op på 668.297,97 kr. Hvis beløbet alligevel ses som et gennemsnitligt beløb over de fem år, har de kommunale udgifter til Selina Wolframs sag været på godt 130.000 kr. om året.

Til det beløb skal dog også lægges udgifter til, hvor meget tid de enkelte ansatte i Hvidovre Kommune har brugt på sagsbehandling, vejledning og aktindsigtsanmodninger.

key

menu
menu