HIF døde med støvlerne på

HIF døde med støvlerne på

FODBOLD: Det var ingen ønskemodstander da SønderjyskE kom op af hatten i Sydbank Pokalen, ikke nogen kasse kamp og heller ikke et lavere rangeret hold med chancer for avancement.

Det sjove ved kampen var gensynet med de to HIF drenge Marfelt og Christian ”Greko” Jakobsen der begge var med for jyderne. Sidstnævnte var ikke noget kærligt gensyn da han efter 22 minutter blev sendt dybt og løb fra sin gamle holdkammerat Christopher Østberg, hvorefter han kynisk sparkede bolden forbi den debuterende Victor Anker i HIF målet.

Inden scoringen havde HIF's 19 årige Marcus Lindberg, der startede på toppen, to gode muligheder for at skabe overraskelsen, men en god redning af gæsternes keeper forhindrede Lindberg i at score.

Ti minutter efter Grekos mål blev det også 0-2 ved SønderjyskE's Marco Rojas.

De to hold skiftedes til at have gode perioder i opgøret, hvor begge hold skabte flere chancer der dog ikke var nogen udfordring for de to keepere, og tempoet og 0-2 føringen, så ud til at passe Superligaholdet godt. Men 2-0 er som bekendt den farligste føring, det fandt SønderjyskE i hvert fald ud af ti minutter før tid, da indskiftede Nicolaj Agger sendte et indlæg ind til Matti Olsen, der fik snittet bolden videre til en helt fri Oscar Buch, der fik taget bolden med og sparkede HIF tilbage i kampen.

Det gav HIF blod på tanden, kort efter endte et flot sideskift hos Magnus Fredslund, der sendte et indlæg ind i feltet til Stefan Nygaard der fik timet sit indlæg godt og fik sat en lang tå på bolden, og udlignet til 2-2.

Det flotte comeback holdt den ordinære kamp ud, og de to hold måtte derfor ud i forlænget spilletid. Her havde HIF fint momentum, men den sidste kynisme manglede. I stedet var det gæsterne der kom på tavlen, da HIF stod og snorksov på et hjørnespark, hvor Johan Absalonsens forsøg gik igennem flere rødklædte spillere og direkte i mål.

Scoringen slukkede reelt HIFs chancer for at nå en straffesparksafgørelse, her var Superligaholdet for kloge og fik brugt tiden godt, og med fire minutter iigen løb Mart Lieder simpelthen bare fra Daniel Stenderup og gjorde det til slutresultatet 2-4. En trist afslutning for et godt kæmpende HIF hold, der havde stor fortjeneste af kampen.

karstenhvidovreavis.dk

menu
menu