HIF er nu i gang med spiller-forhandlinger

HIF er nu i gang med
spiller-forhandlinger

Fire spillere er væk, men grundstammen er sikret omkring 1. divisionsholdet

FODBOLD: Med endnu en sæson i 1. division - Nordic-Bet ligaen - i udsigt for Hvidovre Fodbold, begynder nu det hårde arbejde i klubledelsen, hvor truppen til den kommende sæson skal tegne sig.

Ind til videre har kun fire meldt deres afgang det drejer sig om Malte Kiilerich der som bekendt skrev kontrakt med AC Horsens allerede i vinters, Jaques Bang Sørensen er nok at finde i Brønshøj i næste sæson i jagten på fast spilletid, Nicolai Johannessen siger også farvel og lejesvenden Marcus Mølvadgaard vender hjem til Randers FC. Dermed skal HIF nu i gang med at forstærke defensiven hvor især Malte Kiilerich efterlader sig et stort hul.

Kaptajnerne på plads

Den seneste uge har formand Martin Krogh-Jensen haft travlt med at tale forlængelse med de nuværende spillere og allrede nu er man blevet enig med flere af de bærende kræfter der var med til at sikre overlevesen. Det drejser sig om Stefan Nygaard der scorede det afgørende mål i FC Fredericia, Rasmus Louie Larsen der har sat sig solidt på venstre backposition og den alsidige Lasse Brandt Hansen, der har vist kvaliteter både på midten og i forsvaret. De to anførere Frederik Krabbe, der så småt er ved at være tilbage efter et langt skadesforløb, og Christopher Østberg der tager fat på sin 8. sæson på HIF’s første hold.

Der forhandles fortsat med reservekeeper Alexander Horsebøg, Magnus Fredslund, Aleksander Lazarevic, Lirim Qamili, Kim Aabech samt Filip Djukic der i øjeblikket er med det Montenegros U21 landshold.

ka-ma

Anfører Christopher Østberg tager fat i sin 8. sæson for 1. holdet.

Anfører Christopher Østberg tager fat i sin 8. sæson for 1. holdet.

Det er stadig uvist om Kim Aabech fortsætter i HIF.

Det er stadig uvist om Kim Aabech fortsætter i HIF.

menu
menu