HIF henter angriber på Island

HIF henter angriber på Island

FODBOLD: Mandag når Per Frandsen byder velkommen til første træning bliver det med et nyt ansigt i truppen. Hvidovre har nemlig landet en aftale med den 27-årige KR Reykjavík-spiller Tobias Thomsen, som Frandsen kender fra deres fælles tid i AB, hvor han i 15/16 sæsonen med sine 13 mål var med til at rykke AB op i NordicBet Ligaen.

Netop deres tidligere samarbejde var en af årsagerne til, at Thomsen gerne ville til Hvidovre, fortæller angriberen.- Det har sindsyg stor betydning for mig, at komme til at arbejde sammen med Frandsen igen, han er nok den træner der har fået mest ud af mig på det tidspunkt, så jeg er lykkelig over, at det hele faldt på plads. Jeg glæder mig meget til at komme i gang, fortæller Thomsen.

HIF var første prioritetenTobias Thomsen havde flere andre muligheder i Danmark, men mulighederne i Hvidovre skulle først afsøges inden andet kunne blive konkret.- Det var vigtigt for mig at finde ud af om Hvidovre var lige så interesseret som jeg var, der fra gik det faktisk rigtig hurtigt. Jeg har længe haft et savn til Danmark, vennerne og dansk fodbold, og jeg synes virkelig NordicBet Ligaen har rykket sig, så det er en kæmpe motivation for mig, at komme hjem og vise hvordan jeg har udviklet mig.- Jeg har researchet meget på holdet, jeg kender naturligvis Frandsen og Lassen fra min tid i AB, men jeg kan se at det også er en dygtig trup med mange spillere, som jeg kender fra tidligere, så det gjorde at Hvidovre var min første prioritet, og jeg ville ikke tale med andre før Hvidovre havde meldt hvad de ville, lyder det fra Thomsen

Angriberen glæder sig til, at blive en del af Hvidovre-mandskabet og løbe ind på Pro Ventilation Arena.- Jeg har spillet mange gange mod Hvidovre, det er et meget svært sted at spille, man fornemmer at det er et sted med meget hjerte og historie. Jeg synes, at det er et godt hold som jeg bliver en del af, de har klaret sig sindssygt godt og kan vi holde os fra de skader, som der desværre var lidt for mange af sidste år, så tror jeg også at vi kan blande os længere oppe i tabellen.

Den islandske turnering er i fuld gang derfor er det også en angriber der starter i kampform.- Jeg synes virkelig at jeg kommer med formen i helt i top, jeg har spillet fast heroppe, dog er det ikke blevet til så mange startpladser efter, at jeg fortalte at jeg ville hjem til Danmark. Men jeg har trænet 100 % og glæder mig til at komme tilbage og vise hvordan jeg har udviklet mig, jeg er 5 kg lettere end da jeg kom her, så for mig er det et perfekt tidspunkt at komme hjem på, slutter Tobias Thomsen.

Tobias Thomsen skiftede til Island tilbage i 2018 hvor han tørnede ud for RK Reykjavík og Valur. Her er det blevet til tre pokal titler, to mesterskaber og et Champions League kvalifikations mål mod Malmö. Herhjemme har han været forbi Nykøbing, Næstved, AB og HB Køge hvor det blev til 12 Superliga-kampe.

menu
menu