HIF henter rutineret forsvarsspiller

HIF henter rutineret forsvarsspiller

Anders Randrup hjem til HIF efter fire år i Allsvenskan

FODBOLD: Hvidovre Fodbold har forstærket sig med den rutinerede Anders Randrup, der vender hjem efter fire år i Allsvenskan. Her har han tørnet ud for Elfsborg og senest Helsingborg.

– Randrup skal udfylde hullet på højre backen efter Emil Vatani noget uventet fik ophævet sin kontrakt, oplyser Peter Lassen fra Hvidovre Fodbold.

– Inden sæsonen var vi ikke på udkig efter en højre back, men da Vatani valgte at stoppe blev vi nødt til at kigge efter en erstatning. Magnus Fredslund kan jo også spille pladsen, men han dækker også andre positioner. Derfor er jeg også glad for at det lykkedes os at overtale en spiller som Anders Randrup til at komme til HIF.

– Jeg ser det som lidt af et scoop, at vi nu kan præsentere Anders som Hvidovre-spiller, vi får en bund rutineret højre back, der også kan dække midtstopperpositionen, idet han har prøvet næsten det hele herhjemme og i Sverige, hvor det er blevet til over 200 kampe i den bedste række og sågar en landskamp.

32-årige Randrup skifter omgående til HIF, selvom kontrakten først udløber ved årsskiftet. Randrup blev i 2008 kåret som DBUs årets U21 talent.ka-ma

menu
menu