HIF leverede topkamp, men tabte helt ufortjent

HIF leverede topkamp, men tabte helt ufortjent

Noget af det bedste spil i år, men målmandsdrop, forkert straffespark og brændte chancer, betød et 1-2 nederlag mod supeliga-nedrykkerne

FODBOLD: Det var endnu en "våd klud" i ansigtet for Hvidovre-mandskabet, at de måtte gå fra banen med et helt ufortjent 1-2 nederlag hjemme mod nedrykkerne fra Hobro fredag aften. HIF spillede noget af det bedste der er set i år, og var klart spilstyrende med en overvægt på omkring 70 procent. Spillet var det altså svært at sætte en finger på, men kvaliteten i felterne manglede, og så må vel også man konstatere, at Nicolaj Agger i den grad er en savnet mand hos HIF, samt at Marcus Lindberg og Tobias Thomsen har nogle meget store sko at fylde ud efter Lirim Qamili.

Flere ændringerEfter tre kampe med 0 point og en målscorer på 1-9, havde cheftræner Per Frandsen taget konsekvensen og ændret på målmandsposten hvor Mikkel Bruhn afløste Marco Brylov, ligesom formationen var ændret til 5-4-1, hvor der også blev plads i tremands forsvaret til en debutant Ahmed Iljazovski, der er kommet til fra Skovshoved. Kamptajnen Christopher Østberg var tilbage, hvilket også kunne mærkes.

Ændringerne så ud til at have virket. I hvert fald fik Hvidovre huritgt spilovertaget, men alligevel indkasserede man igen en hurtig scoring imod sig, da Mikkel Bruhn kom helt skævt ud af sit mål på et hjørnespark og bolden endte med at ramme jorden og dumpede ind til en bizar Hobro-føring.

Udover den mærkelige scoring, var det ikke meget superliganedrykkerne kunne true Hvidovres defensiv. Kun en enkelt gang fik Hobro bolden i nettet på en tydelig offside og midtvejs havde en gæsterne en chance, som Bruhn gik godt ud og fik afværget.I den anden ende havde Hvidovre en del flere muligheder, der desværre ikke udviklede sig til mere end halve chancer. Flere af indlæggene lå i keeperens hænder og andre gange manglede der bare det sidste, som da Tobias Thomsen efter et godt Hvidovre opspil fik vendt rundt og forsøgte at spille Nicklas Bjerre Schmidt fri, men midtbanemanden var ikke klar på afleveringen.

Halvlegens største chance kom efter 20 minutter til Mikkel Nøhr, der brød igennem og afsluttede med en stiv tå, der endte langt over mål.Men det var et fortrøstningsfuldt Hvidovre mandskab der gik på banen til 2. halvleg, og de fik faktisk trykket gæsterne endnu længere tilbage, så Hvidovre begyndte for alvor at banke på for en fortjent udligning. Den kom efter en time, - og endda en flot en af slagsen. Hobro var gået lidt højere op og det gav plads til gode Hvidovre gode kombinationer, der endte med at Marcus Lindberg spillede en flot bold ind i feltet til Tobias Thomsen, der elegant prikkede bolden over Hobros keeper og udlignede til 1-1.Troen lyste for alvor ud af Hvidovres spillere og publikum efter målet og det gode spil.

Dommerfejl kostede

Men desværre for kampen og HIF, ville dommeren pludselig gerne have en hovedrolle at spille, og fik på kort tid - med flere forkerte kendelser - stor indflydelse på kampen. Det hele startede kort efter udligningen, da Hobro fik tilkendt et meget tyndt straffespark, hvor dommeren mente at Anders Randrup, med ryggen til en Hobrospiller, lavede benspænd eller ramte hovedet på en Hobro-angriber. Det var svært at se. Straffesparket fik gæsternes Edgar Babayan, der var tilbage efter en længere karantæne, omsat til en 2-1 scoring.

10 minutter senere var den så gal igen, da Babayan stopper et Hvidovre-angreb med en tackling, der noget overraskende for alle, blev kvitteret med et direkte kort til Hobro-spilleren. .Det gav Hvidovre muligheden for at lægge et ekstra pres på gæsternes mål, og kort efter skulle Hobro faktisk have været reduceret endnu en gang, da Don Deedson Louicius skulle have haft sit andet gule kort på under et minut. Først begik han et frispark, hvor han så gult og på frisparket tog han hånden til hjælp, - en handling kampens dommer på mærkværdigvis ikke mente var til gult kort.

Meget hjælp var der heller ikke at hente kort efter da Matti Olsen får fjernet støttebenet inde i Hobros felt, og blev snydt for et straffe der kunne have bragt balance i rengskabet.Selvom kendelserne ikke gik Hvidovres vej, skulle Hvidovre alligevel have vundet over Hobro. I 2. halvleg var man uhyre tæt på at få bolden i mål, både Mikkel Nøhr, Tobias Thomsen og Marcus Lindberg havde flere muligheder for at komme på måltavlen, men gæsternes keeper diskede også op med flere vigtige redninger i slutfasen.

Men selvom det ikke blev til tre eller bare et point mod Hobro, må man tage det med, at HIF spillede en god kamp, hvor der blev sat en prop i for de dumme mål i direkte spil, og hvor man fik spillet sig til store chancer. Nu mangler holdet bare at få scoret de vigtige mål der afgør fodboldkampe.

Hvidovre spiller allerede hjemme igen i morgen torsdag på Pro Ventilation Arena kl. 19.00 mod FC Fredericia.

menu
menu