HIF videre i pokalen

HIF videre i pokalen

Mange af de unge med, da B 1908 blev slået 5-2

FODBOLD: Det blev en forholdsvis nem dag på kontoret, da et reservespækket HIF-mandskab tirsdag aften ekspederede topholdet i Danmarksserien B.1908 ud af Sydbank Pokalen.

Selvom HIF var uden profiler som Agger, Aabech, Nøhr, Redzep og Nielsen, var der alligevel masser af kvalitet i det hold Per Frandsen kunne stille med.

Det viste den nye offensive konstellation fra start af. Der var bare spillet 6. min., da Magnus Fredslund smed et indlæg ind til Lirim Qamili, der sendte bolden i mål imellem benene på keeperen. 19 årige Marcus Lindberg fik sin første start i den røde trøje, og han betalte tilbage, da han efter et kvarter fik headet et hjørnespark i mål til 0-2.

HIF var altdominerende i 1. halvleg, idet der dog kom lidt skår i glæden, da B.1908 fik reduceret til 1-2, efter en klumspilsituation på hjørnespark, som man ikke fik afvist. Hvis hjemmeholdet troede, at det var startskuddet til et comeback, blev de hurtigt klogere, Marcus Lindberg fik sendt et godt skud afsted på kanten af feltet, som B.1908's keeper halvklarede, men på returen kom Oscar Buch frem og kom på tavlen for første gang i sæsonen. Så satte HIF for alvor tingene på plads kort efter, hvor rollerne blev byttet om, da Buch sendte bolden ind til Lindberg, der sparkede resolut og dermed blev dobbelt målscorer. Efter 32 minutter udnytter Stefan Nygaard sikkert Lirim Qamilis indlæg og gør det til 5-1.

En rigtig flot 1. halvleg af den offensive kvartet. 2. halvleg blev ikke med samme festfyrværkeri. Per Frandsen gav i stedet debut til af de unge U23-spillere Mustafa Atici og Mikkel Helberg. Førstnævnte fik dog en uheldig start ti minutter efter pausen, da han i forsøget på at blokere en åben afslutning, rammer bolden med armen, hvilket gav straffe til hjemmeholdet. Det eksekverer Kristian Larsen sikkert uden chance for Alexander Horsebøg i HIF-målet og lukker dermed festen med reduceringen til 2-5.

Dermed er HIF videre til 3. runde i Sydbank Pokalen.

ka-ma

menu
menu