Himmelske dage i Roskilde

Himmelske dage i Roskilde

– fælles tur den 27. maj fra Avedøre Kirke

– Hvis man er interesseret i hvad der rør sig i kirken anno 2022, så vil jeg på det varmeste anbefale, at man tager med på Himmelske Dage i Roskilde i Kristi Himmelfartsferien. Her kan man møde spændende personligheder, gå til foredrag, workshops, opleve et hav af forskellige slags gudstjenester, kunst, koncerter og debatter.

Det handler om kirke, men også om kultur, eksistens og samfund. Det er et sted, hvor man får en fornemmelse af, hvor meget mere kirken er end søndagsgudstjenesten kl. 10.30, således udtaler Birgitte Jeppesen som er sognepræst i Avedøre Kirke.

”Himmelske Dage” finder sted hvert tredje år, og det går på skift mellem de 10 Stifter i landet. I år finder det sted i Roskilde i Kristi Himmelfartsferien.

– Fra Avedøre Kirke arrangerer vi fælles transport til ”Himmelske Dage” fredag den 27. maj med afgang fra Avedøre Kirke kl. 8 om morgenen. I Roskilde starter vi dagen med en andagt i Domkirken, hvor vi vil møde vores tidligere sognepræst Ida Kongsbak. Derfra fordeler vi os efter ønske og mødes igen til fælles frokost, som Avedøre kirke betaler og arrangerer. Om eftermiddagen kan man gå på opdagelse selv eller følges ad i mindre grupper, alt efter hvad man er interesseret i. Ca. kl. 17 (eller efter aftale) er der afgang fra Roskilde og forventet hjemkomst er ca. kl. 18. Man kan købe et armbånd for 195 kr. og få adgang til det hele, men det meste er faktisk gratis, så et armbånd er ikke et ”must have”, fortæller Birgitte Jeppesen.

Tilmelding til fælles tur til Himmelske Dage fra Avedøre Kirke foregår til Birgitte Jeppesen bj@km.dk eller 21 16 29 61.

menu
menu