HIPS - OG DET NYE UNGDOMSOPRØR!

HIPS - OG DET NYE
UNGDOMSOPRØR!

JOHN STAHLSCHMIDT MØLLER om HIPS-fortiden og fremtiden i Hvidovre:

I 1969 for 50 år siden blev HIPS - Hvidovres ikke Partipolitiske Samling - dannet. Det blev et mødested og musikscene for mange hundreder af unge i Hvidovre og omegn. Sidste lørdag var alle Hvidovreborgere så inviteret til fest på Risbjerggård i anledning af, at det var 50 år siden, at HIPS blev dannet. Det har fået mig til at fundere over, hvorfor foreningen blev rammen for et lokalt forankret ungdomsoprør, som i Hvidovre fik langt større gennemslagskraft end i tilsvarende kommuner. Det er umiddelbart overraskende, at ungdomsoprøret blev så stærkt i en forstadskommune som Hvidovre.

Her er nogle faktorer, som kan pege på en mulig forklaring:

BABYBOOMERE:

Ungdomsoprøret blev båret frem af den største generation nogensinde i Danmark. Med udbygningen af Hvidovre i 50’erne og 60’erne blev Hvidovre med lys og luft attraktiv for børnefamilierne, og det vrimlede med børn og unge. Det kunne ses på antallet af medlemmer i HIF’s ungdomsafdeling og især på resultaterne i fodbold og atletik. Der blev bygget skoler, og der var liv og glade dage i ungdomsklubberne.

VELFÆRDSSTATEN:

Forudsætningen for ungdomsoprøret var etableringen af velfærdssamfundet og konstant økonomisk fremgang siden 2. verdenskrig. Et vigtigt bidrag til den økonomiske fremgang var, at mange kvinder i disse år blev selvforsørgende. Vaskemaskinen var en betingelse for kvindernes frigørelse. Allerede i 1957 blev der etableret et møntvaskeri på Hvidovrevej 95B, og i de mange almene boliger blev indrettet fælles vaskerier. Der blev råd til en veritabel uddannelseseksplosion, hvor de fleste af os fik længere uddannelser end vores forældre.

EN NY SAMFUNDSGRUPPE:

Ungdommen blev dannet som en ny samfundsgruppe, hvor der var “råd til” at følge sit hjerte og realisere sig selv og ikke underkaste sig autoriteter. Ungdommen fik sin egen musik, kultur og mode. De mange unge i Hvidovre afgørende for, at detailhandlen i Hvidovre blomstrede i 60’erne og 70’erne. Der var fremskridtsoptimisme og ungdommen drømte om en fredelig verden, hvor der var plads til fællesskab og mere end materielle goder.

IKKE KUN EN MUSIKSCENE:

Et væsentlig grund til at ungdomsoprøret og HIPS blev så samfundsmæssigt stærkt i Hvidovre og en kulturel succes var etableringen af en musikscene først på Gl. Køgevej og siden på Risbjerggård.

Men HIPS blev hen ad vejen meget mere end rockmusik. Foreningen blev udgangspunktet for etablering af mange kollektiver. Der blev etableret indkøbsordninger med indkøb af økologiske grøntsager, etableret en bogcafe, film klub, teater, trykkeri og værksted m.v. Kvinderne mødtes i kvindegrupper, og en gruppe fra HIPS startede Noah Hvidovre, som nogle af de første satte miljøkrisen på dagsorden. Medlemmer af HIPS deltog i væsentlige lokalpolitiske debatter. Her kan bl.a. nævnes trafikpolitik ved udvidelse af Brostykkevej i starten af 70’erne, og ideen om Hvidovre Kommunes overtagelse af den daværende Avedøre Kaserne blev første gang formuleret fra HIPS. Således blev der i HIPS plads til unge med mange forskellige talenter - musikarrangøren, plakatkunstneren, skribenten, organisatoren, musikeren, håndværkeren til istandsættelse af Risbjerggård, livsnyderen mv. Der var ikke kun tale om et værdi- men også et arbejdsfællesskab.

STØTTE FRA SYSTEMET:

Den ældre generation, som havde skabt velfærdssamfundet, så forståeligt med mistro mod ungdomsoprøret. I Hvidovre Avis var debatten omkring HIPS ofte hård og omfangsrig- især omkring kommunalvalg. HIPS havde imidlertid også støtter indenfor systemet. Hvidovre havde et særdeles veludbygget bibliotektsvæsen og Kulturel Forvaltning. Herfra og fra Hvidovre Kulturråd fik HIPS hjælp og støtte til sine kulturelle engagementer. Det skal også nævnes, at smeden og politikeren Erik Davidsen som bestemt på ingen måde var “langhåret”, personligt bankede på døren i kollektivet “Villa Grin” for at bekendtgøre, at Socialdemokratiet ville støtte HIPS overtagelse af Risbjerggård. Det var en politiker med format. På grund af Kulturrådets, bibliotektsvæsenet og Hips samarbejde og arrangementer udviklede Hvidovre Kommune sig til en kulturel foregangskommune i 1970’erne, hvilket dengang var enestående for en forstadskommune. Årsagen til, at Hvidovre mod alle ods kom i den kulturelle førertrøje var et eksemplarisk samarbejde mellem civilsamfundet, fremsynede politikere og en progressiv kulturel forvaltning.

FREMTIDEN:

Ved et jubilæum er det ikke nok at se tilbage, det er også en god anledning til at komme videre. Grundlaget for fremgang i Hvidovre er til stede. De unge er ved at vende tilbage til Hvidovre, og et nyt babyboom er på vej, og mange af de værdier, som vi kæmpede for i vores ungdom er kommet øverst på dagsorden. Det nye ungdomsoprør handler om klimaet og miljøet. Derfor bør udarbejdelse af en natur- og klimaplan for Hvidovre Kommune sættes øverst på den politiske agenda. Skab bl.a. en byhave omkring bymidten med legepladser og udendørs aktiviteter. Det vil skabe tiltrængt byliv for de mange børn, forældre og bedsteforældre i Hvidovre.

John Stahlschmidt Møller

Frydenhøjparken 127

menu
menu