HIPS slipper musikken løs med punk og rock

HIPS slipper musikken løs med punk og rock

Stort 50 års-jubilæum på Risbjerggård på lørdag fra kl. 17.00, og der er fri entré

Der bliver næppe et øje tørt når alle de gode gamle punk- og rockveteraner træder op på Risbjerggård-Salens legendariske scene for sidste gang inden nedrivningen. I alt fire bands som er gendannet i anledning af HIPS’s 50 års jubilæum på lørdag den 14. september. De sidste seks uger er musikken blevet afpudset i øvekældrene, - de fleste numre efter 40-50 års pause eller med andre bandkonstellationer. Salen åbner kl. 20.00.

Reception, picnic og udstilling

HIPS50 starter allerede kl. 17.00, hvor alle Hvidovreborgere er velkommen til at sive ind i Risbjerggårds Park på hjørnet mod Hvidovrevej. Her satser arrangørerne på at holde jubilæumsreception, taler og picnic med tapas og andet medbragt. Man kan også bevæge sig ind i den smukke Glassal mod P-pladsen og se udstillingen “HIPS- og det der fulgte”.

Mød gamle venner!

- Først og fremmest er der tid - maser af tid - til at møde gamle venner fra det kulørte og vitale ungdomsoprør i Hvidovre i 1960’erne og 70’erne. Det er vel hovedformålet, siger Marianne Falck Jørgensen fra HIPS.

- Arrangementet er et samarbejde mellem HIPS og Hvidovre Kulturråd, som også spillede en rolle i forbindelse med HIPS’s start i 1969.

Jubilæumsprogrammet:

Kl. 17.00 Ankomst i Risbjerggårds Park

Kl. 17.30: HIPS50-jubilæumsreception - med bobler og kransekager. Taler.

Kl. 18.00: Picnic i det grønne - medbring tæpper, tapas eller andre lækre sager.

Kl. 19.00: Udstilling: “HIPS - og det der fulgte”.

Kl. 20.00: ROCK ON i den store sal - Jørgen Werner/ Jens Tofteskov’s kælderband - Sigurds Kogeplade - Bænken Inc som er Flemming Hjøllund, Erik “Doobie” Randal-Lund og Martin V. Frederiksen - Rene Poulsens Army med Rune Moe og Kim Hagemann

Øl, vand, vin og HIPS50-plakater kan købes, der er fri entré og alle er velkomne.

Jørgen Werner og Jens Tofteskovs kælderband er foruden de to frontfigurer (th.) fra venstre trommeslager Per Roling og bassisten Jørn Petersen. Sidstnævnte har spillet sammen med guitaristen Jørgen (midt i billedet) i Sensory System, som fungerede husband i det gamle HIPS på Køgevej fra 1969-72.

Jørgen Werner og Jens Tofteskovs kælderband er foruden de to frontfigurer (th.) fra venstre trommeslager Per Roling og bassisten Jørn Petersen. Sidstnævnte har spillet sammen med guitaristen Jørgen (midt i billedet) i Sensory System, som fungerede husband i det gamle HIPS på Køgevej fra 1969-72.

menu
menu